Kongen lider. Højt og hult
går hans bryst som sjø for stormen;
kongens bryst, så rigt og fuldt,
er nu hjem for helsots-ormen.
Unge Norge, hvert dens hugg
svale du med sangens dugg; –
folkets kvad for kongens helse
lindring har, om end ej frelse.
Armer Fürst! Hoch geht und hohl
Seine Brust wie Meer vorm Sturme;
Sie, die jedem wollte wohl,
Herberg’ nun dem gieren Wurme.
Jung Norwegen, wo er wühlt,
Folg’ dein Lied wie Tau, der kühlt;
Deine Weise, Volk, sie lindert,
Ob sie gleich sein Werk nicht hindert.