You are here:
BP HOME
>
MI
>
Digte (Poems)
> fulltext
Digte (Poems)
Choose languages
Choose images, etc.
Choose languages
Norwegian: Nor Ibsen (1871)
German: Ger Klingenfeld, Bamberger, Morgenstern (1902)
Choose display
Enable images
Enable footnotes
Show all footnotes
Minimize footnotes
Search-help
Search for exact phrase
Search for exact phrase (regex)
Search for every word in one record
Search for every word fragment in one record
Search in all libraries
Search in MI
Search in Digte (Poems)
Choose specific texts..
Digte (Poems)
Complete text
Title
Spillemænd.
Kong Håkons gildehal.
Byggeplaner.
Markblomster og potteplanter.
En fuglevise.
På Akershus.
Ederfuglen.
Med en vandlilje.
Fugl og fuglefænger.
Bergmanden.
Min unge vin.
Lysræd.
Digterens vise.
Kløften.
Højfjeldsliv.
På sangertog.
En svane.
Priset være kvinden!
4de Juli 1859.
Skolehuset.
Folkesorg.
Til thingmændene.
Hilsen til Svenskerne.
Til de genlevende.
Til professor Schweigård.
Vuggevise.
Borte!
Stormsvalen.
Agnes.
Stambogsrim.
Mindets magt.
Åbent brev.
Til en bortdragende kunstner.
Ørnulfs drapa.
Fredrik den syvendes minde.
En broder i nød!
Troens grund.
Storthings-gården.
Terje Vigen.
Forviklinger.
Fra mit husliv.
En kirke.
I galleriet.
De usynliges kor.
På vidderne.
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
VII.
VIII.
IX.
Kvindernes bøn.
Tak.
Abraham Lincolns mord.
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn.
Ved Port Said.
Til Frederik Hegel.
Ballonbrev til en svensk dame.
Rimbrev til fru Heiberg.
Ved et bryllup
I en komponists stambog.
Brændte skibe.
Sanger-hilsen til Sverig.
Langt borte.
Et rimbrev.
Ved Tusendårs-festen
Et vers.
Stjerner i lyståge.
De sad der, de to –.
Back to library
Sentence by sentence view
Continuous text view
View in admin
Troens grund.
Des Glaubens Grund
Jeg slynged på rim et klokke-klemt
over landet ud; der blev ingen skræmt.
Ich schlug als Dichter die Sturmglocke an;
Das ganze Land hielt sich still wie Ein Mann.
Min gerning var gjort; jeg steg ombord
og stævned for damp fra det kære Nord.
Ein Schiff war bereit, getan meine Tat;
Vor Volldampf verließ ich das teure Gestad.
Vi lå for tåge på Kattegat;
der var ingen som sov den første nat.
Im Kattegat hemmte uns Nebel den Lauf;
Da war wohl keiner, der nicht blieb auf.
Kahytten var bleven en krigsråds-hal;
passagererne drøfted Dybbøls fald.
Die Kajüte ward zum Kriegsratgemach;
Und Düppels Fall war’s, wovon man sprach.
De drøfted alting, fortalte adskillige
vilde træk om de unge frivillige.
Zuletzt nicht sprach man von wildverwognen
Stücken der freiwillig Mitgezognen.
Fra en var en attenårs brorsøn rendt;
en anden havde mistet sin handelsbetjent.
Dem war ein bartloser Neffe entrannt,
Dem sein Geschäftsdiener durchgebrannt.
Så var det naturligt man næsten led;
man var jo selv på en måde med.
So war’s denn natürlich, daß man schier litt;
War man doch selbst, sozusagen, mit.
I sofaen, ret under lampens skærm,
sad en aldrende frue, frejdig og ferm.
Im Sofa, just wo die Lampe war,
Saß gefaßt eine Frau mit gebleichtem Haar.
Til hende var vendt de flestes røster;
enhver vilde være den bedste trøster.
Für sie die meisten Zungen sich lösten;
Ein jeder wollt’ sie am eifrigsten trösten.
Og damerne yttred med suk og støn
sin angst for fruens eneste søn.
Und die Damen bezeugten in jammerndem Ton
Ihre Angst um der Mutter einzigen Sohn.
Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker,
og smiler og siger: for ham er jeg sikker!
Ich seh’ sie noch nicken mit lächelnder Wange
Und sagen: Für ihn, da ist mir nicht bange!
Hvor vakker hun var, den sølvgrå kvinde
med grundmuret tro i syn og sinde.
Wie schön es ihr anstand, der Silbergrauen,
Ihr tiefes, felsenfestes Vertrauen!
Det risled mig varmt gennem marg og blod;
det satte stål i mit slappe mod.
Es rieselte warm mir durch Mark und Blut;
Es stählte mir neu den gesunkenen Mut.
„Dit folk er ej dødt, om end det blunder; –
det lever i kvinde-troens vidunder!“
»Dein Volk ist nicht tot, nur Schlummer umwebt es;
Im Glauben des Weibes, o Wunder, lebt es!«
Dog siden jeg fandt hende mere klog
på livets gang end på livsens bog.
Doch später fand ich, sie wußte genau,
Worauf es ankam, die gute Frau.
Og derfor blev hun mig også en gåde.
Hvor kom den fra, denne trygheds nåde? –
Sie ward mir ein Rätsel; ich faßt’ es nicht:
Was gab ihr nur diese Zuversicht? –
Forklaringen lå så snublende nær:
sønnen var krigsmand i vor norske hær.
Die Lösung war leider nicht allzu schwer:
Ihr Sohn war Kriegsmann in – unserm Heer.
Permanent link
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=3dc18534-accc-11e0-ab97-001cc4df1abe
Go to Wiki Documentation
Enhet:
Det humanistiske fakultet
Utviklet av:
IT-seksjonen ved HF
Login