HJØRDIS.
Så må jeg finde mig en anden hævner; længe skal ikke Sigurd tale forhånelsens ord over mig og dig! (knytter hænderne i krampagtig forbitrelse.) Hos hende – den enfoldige kvinde – hos hende sidder han kan hænde nu i enrum, leflende, og ler over os; mæler om al den tort, som overgik mig, da han raned mig i dit sted; fortæller, at han listeligt lo, der han stod i det mørke bur, og jeg ikke kendte ham!
HIÖRDIS.
Then must I find another avenger; Sigurd shall not live long to flout at me and thee! (Clenching her hands in convulsive rage.) With her--that simpleton--with her mayhap he is even now sitting alone, dallying, and laughing at us; speaking of the bitter wrong that was done me when in thy stead he bore me away; telling how he laughed over his guile as he stood in my dark bower, and I knew him not!