REBEKKA.
Nej, De skal bli’ siddende, kære rektor. (til Rosmer.) Ja, det var altså det, ser du, – jeg vilde være med i den nye tid, som brød frem. Være med i alle de nye tankerne. – Rektor Kroll fortalte mig en dag, at Ulrik Brendel havde havt svær magt over dig en tid, mens du endnu var gut. Jeg syntes, det måtte kunne gå an for mig at ta’ dette her op igen.
REBEKKA.
Nein, Sie sollen sitzen bleiben, lieber Herr Rektor. Zu Rosmer. Ja, sieh mal – das war es also: ich wollte die neue Zeit, die anbrach, tätig miterleben. Wollte teilhaben an all den neuen Gedanken. – Der Rektor erzählte mir eines Tages, Ulrik Brendel hätte einmal großen Einfluß auf Dich gehabt, als Du noch ein Junge warst. Und da meinte ich, es müßte mir gelingen können, diese Einwirkung wieder aufzunehmen.
REBECCA.
No, stay where you are, dear Mr. Kroll. (To ROSMER.) Well, this was how it was. I wanted to play my part in the new day that was dawning--to have a share in all the new ideas. Mr. Kroll told me one day that Ulrik Brendel had had a great influence over you once, when you were a boy. I thought it might be possible for me to resume that influence here.
吕贝克
不必,亲爱的校长,你坐着别动。 (向罗斯莫) 我告诉你,是这么回事:那时候我想参加新思想正在萌芽的新时代生活。有一天克罗尔校长告诉我,在你还是个小孩子的时候,遏尔吕克•布伦得尔在你身上发生过极大的影响。当时我想,我一定能够把布伦得尔的工作继续做下去。