HJALMAR.
Jeg spør, – hvad blir der nu af familjeforsørgerens drøm? Når jeg lå der inde på sofaen og grubled over opfindelsen, da aned jeg nok, at den vilde sluge min sidste livskraft. Jeg følte jo nok, at den dag, da jeg havde fåt patentet i mine hænder, – den dag vilde bli min – afskedsdag. Og så var det min drøm, at da skulde du sidde igen som den hedengangne opfinders velhavende enke
HJALMAR.
Ich frage, – was wird jetzt aus dem Traum des Familienvaters? Wenn ich da drin auf dem Sofa lag und über die Erfindung nachsann, da ahnte ich wohl, sie würde meine letzte Lebenskraft aufzehren. Ich fühlte wohl, daß der Tag, an dem ich das Patent in meinen Händen halten würde, – daß dieser Tag mein – Abschiedstag sein würde. Und mein Traum war immer, Du solltest dann als die wohlhabende Witwe des heimgegangenen Erfinders zurückbleiben.
HIALMAR.
I ask you, what becomes of the breadwinner’s dream? When I used to lie in there on the sofa and brood over my invention, I had a clear enough presentiment that it would sap my vitality to the last drop. I felt even then that the day when I held the patent in my hand — that day — would bring my — release. And then it was my dream that you should live on after me, the dead inventor’s well-to-do widow.
雅尔马
我请问你:我这做家长的人的梦想现在该怎么安排?我在屋里沙发上琢磨我的发明的时候,我心里有一个非常清楚的预兆,我觉得这个发明将来会耗尽我的心血。我甚至还想到,专利证书到手那一天就是我解脱的日子。我梦想的是,我死以后,你做了发明家的寡妇可以舒舒服服地活下去。