You are here: BP HOME > MI > Digte (Poems) > fulltext
Digte (Poems)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Digte (Poems)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionSpillemænd.
Click to Expand/Collapse OptionKong Håkons gildehal.
Click to Expand/Collapse OptionByggeplaner.
Click to Expand/Collapse OptionMarkblomster og potteplanter.
Click to Expand/Collapse OptionEn fuglevise.
Click to Expand/Collapse OptionPå Akershus.
Click to Expand/Collapse OptionEderfuglen.
Click to Expand/Collapse OptionMed en vandlilje.
Click to Expand/Collapse OptionFugl og fuglefænger.
Click to Expand/Collapse OptionBergmanden.
Click to Expand/Collapse OptionMin unge vin.
Click to Expand/Collapse OptionLysræd.
Click to Expand/Collapse OptionDigterens vise.
Click to Expand/Collapse OptionKløften.
Click to Expand/Collapse OptionHøjfjeldsliv.
Click to Expand/Collapse OptionPå sangertog.
Click to Expand/Collapse OptionEn svane.
Click to Expand/Collapse OptionPriset være kvinden!
Click to Expand/Collapse Option4de Juli 1859.
Click to Expand/Collapse OptionSkolehuset.
Click to Expand/Collapse OptionFolkesorg.
Click to Expand/Collapse OptionTil thingmændene.
Click to Expand/Collapse OptionHilsen til Svenskerne.
Click to Expand/Collapse OptionTil de genlevende.
Click to Expand/Collapse OptionTil professor Schweigård.
Click to Expand/Collapse OptionVuggevise.
Click to Expand/Collapse OptionBorte!
Click to Expand/Collapse OptionStormsvalen.
Click to Expand/Collapse OptionAgnes.
Click to Expand/Collapse OptionStambogsrim.
Click to Expand/Collapse OptionMindets magt.
Click to Expand/Collapse OptionÅbent brev.
Click to Expand/Collapse OptionTil en bortdragende kunstner.
Click to Expand/Collapse OptionØrnulfs drapa.
Click to Expand/Collapse OptionFredrik den syvendes minde.
Click to Expand/Collapse OptionEn broder i nød!
Click to Expand/Collapse OptionTroens grund.
Click to Expand/Collapse OptionStorthings-gården.
Click to Expand/Collapse OptionTerje Vigen.
Click to Expand/Collapse OptionForviklinger.
Click to Expand/Collapse OptionFra mit husliv.
Click to Expand/Collapse OptionEn kirke.
Click to Expand/Collapse OptionI galleriet.
Click to Expand/Collapse OptionDe usynliges kor.
Click to Expand/Collapse OptionPå vidderne.
Click to Expand/Collapse OptionKvindernes bøn.
Click to Expand/Collapse OptionTak.
Click to Expand/Collapse OptionAbraham Lincolns mord.
Click to Expand/Collapse OptionTil min ven revolutions-taleren!
Click to Expand/Collapse OptionUden navn.
Click to Expand/Collapse OptionVed Port Said.
Click to Expand/Collapse OptionTil Frederik Hegel.
Click to Expand/Collapse OptionBallonbrev til en svensk dame.
Click to Expand/Collapse OptionRimbrev til fru Heiberg.
Click to Expand/Collapse OptionVed et bryllup
Click to Expand/Collapse OptionI en komponists stambog.
Click to Expand/Collapse OptionBrændte skibe.
Click to Expand/Collapse OptionSanger-hilsen til Sverig.
Click to Expand/Collapse OptionLangt borte.
Click to Expand/Collapse OptionEt rimbrev.
Click to Expand/Collapse OptionVed Tusendårs-festen
Click to Expand/Collapse OptionEt vers.
Click to Expand/Collapse OptionStjerner i lyståge.
Click to Expand/Collapse OptionDe sad der, de to –.
Back to library
En broder i nød! 
Ein Bruder in Not 
(December 1863.)

 
(Dezember 1863)

 
Nu flokker sig om Tyras borg, –
kan hænde, sidste gang, –
et folk i nød, et folk i sorg,
med flaget halvt på stang.
Forladt, forladt på farens dag,
forladt i stridens stund!
Var sådan ment det nævetag,
der loved godt for Nordens sag
i Axelstad og Lund? 
Um Tyras Burg versammelt stehn,
Bereit zum letzten Gang,
Mit Bannern, die auf Halbmast wehn,
Der Dänen Völker bang.
Verlassen stehn sie vor dem Feind,
Verlassen, ohne Bund!
War so der Händedruck gemeint,
Durch den der Norden schien geeint,
In Axelstad und Lund? 
De ord, der flød, som om de kom
fra hjertet lige hid, –
de var da kun en frase-flom;
og nu er tørkens tid!
Det træ, som blomstrings-løfter gav
i festens solskinsvæld,
det står, af stormen kvistet af,
som kors på Nordens ungdoms grav,
den første alvorskveld! 
Die Worte, deren glatter Fall
So voller Herzlichkeit, –
So waren sie denn Phrasenschwall,
Und Dürre herrscht nun weit!
Der Baum, der so viel Hoffnung gab
Im Glanz des Festgelags,
Er steht, als nackter Kreuzesstab,
Entblättert auf des Nordens Grab –
Des ersten ernsten Tags! 
Det var da løgn i gildeskrud,
kun giftigt Judas-kys,
hvad Norges sønner jubled ud
ved Sundets strande nys!
Hvad taltes mellem drot og drot
ved sidste kongefærd?
O, legtes om igen da blot
kong Gustafs leg på Stockholms slot
med Karl den tolvtes sværd! 
So war’s denn Lug im Festgewand,
Nur Judasart voll Gift,
Womit ihr jüngst am Dänenstrand
Der Brüder Herz ergrifft!
Was dort von Königslippen floß,
So war’s denn ohne Wert!
So wiederholte sich da bloß
Held Gustavs Spiel auf Stockholms Schloß
Mit Karls des Zwölften Schwert! 
Et folk i sorg, på dødsens tog
af hver en ven forladt, –
så ender Danmarks sagabog. –
Hvo har dens Finis sat?
Hvo tålte fejgt, den slutted slig:
og tysk blev Tyras vold,
mens Dannebrogs forrevne flig
slog om den sidste Danskes lig
sit rosenlagens fold? 
Ein Volk, gemäht in Grabesgraus,
Noch warm vom Judaskuß, –
So klingt der Dänen Saga aus.
Wer schrieb darunter: Schluß?
Wer litt, daß also schloß ihr Buch:
Deutsch wurde Tyras Wall;
Des Danebrogs zerrissen Tuch
Verhüllte vor der Knechtschaft Fluch
Des letzten Dänen Fall? 
Men du, min frelste norske bror,
som står på fredlyst grund
i kraft af løftets fagre ord,
forglemt i farens stund, –
stryg du på flugt fra fædrestavn,
jag over havets hvælv,
gå glemselsgang fra havn til havn,
og list dig til et fremmed navn,
og gem dig for dig selv! 
Doch du, mein nordischer Bruder brav,
Der Frieden sich erlas,
Weil er die Abkunft, die er traf,
Zur rechten Zeit vergaß,
Verlaß voll Scham dein Vaterland,
So weit wie Meere blaun,
Durchflieh die Welt von Strand zu Strand,
Vergiß, wie man dich einst genannt,
Vergiß dich selbst voll Graun! 
Hvert stormsuk, som i Norge går
langs li fra Danmarks hav,
dig spørgende med rædsel slår:
min bror, hvor blev du af?
Jeg stred en livsens-strid for Nord;
mit hjemland blev en grav; –
jeg spejded over belt og fjord
forgæves dine snekkers spor.
Min bror, hvor blev du af? – 
Ein jeder Hauch, der seufzend bricht
Vom Dänenmeer herein,
Ereile dich wie ein Gericht:
Wo bliebst du, Bruder mein?
Es galt des ganzen Nordens Ehr’,
Sein oder nicht mehr sein;
Ich spähte wund mich übers Meer; –
Umsonst! Kein Wiking flog einher!
Wo bliebst du, Bruder mein? – – 
Det var en drøm. Vågn stærk og kæk
fra folkesøvn til dåd!
En bror i nød! Hver mand på dæk; –
her gælder rappe råd!
End kan det stå i saga slig:
dansk, dansk er Tyras vold.
End Dannebrogs forrevne flig
kan over Nordens fremtid rig
slå ud sin røde fold!


 
Ein Traum nur war’s, ein böser Schreck.
Erwacht, erwacht zur Tat!
Ein Bruder in Not! Alle Mann an Deck!
Hier gilt es raschen Rat!
Noch kann im Buch der Saga stehn:
Dänisch blieb Tyras Mark.
Noch kann des Danebrogs Purpurwehn
Ein neues Reich des Nordens sehn –
Einig, fruchtbar und stark!


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login