You are here: BP HOME > MI > Lille Eyolf (Little Eyolf) > fulltext
Lille Eyolf (Little Eyolf)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
ANDEN AKT
(En liden, trang dal i Allmers’s skog nede ved stranden. Høje, gamle træer til venstre luder ud over stedet. Nedover bakkedraget i baggrunden fosser en bæk, som taber sig mellem stene i skogranden. En sti slynger sig langs bækken. Til højre står kun enkelte træer, mellem hvilke fjorden skimtes. Foran ses hjørnet af et bådskur med en optrukken båd. Under de gamle træer til venstre står et bord med bænk og et par stole, alt tømret af tynde birkestammer. Det er en tung, regnfuld dag med drivende tågeskyer.)
(Alfred Allmers, klædt som før, sidder på bænken og støtter armene mod bordet. Hans hat ligger foran ham. Han stirrer ubevægelig og åndsfraværende frem for sig ud over vandet.)
(Lidt efter kommer Asta Allmers ned ad skogstien. Hun bærer opslået paraply.)  
ACT SECOND
[A little narrow glen by the side of the fiord, on ALLMERS’S property. On the left, lofty old trees overarch the spot. Down the slope in the background a brook comes leaping, and loses itself among the stones on the margin of the wood. A path winds along by the brook-side. To the right there are only a few single trees, between which the fiord is visible. In front is seen the corner of a boat-shed with a boat drawn up. Under the old trees on the left stands a table with a bench and one or two chairs, all made of thin birch-staves. It is a heavy, damp day, with driving mist wreaths.]
[ALFRED ALLMERS, dressed as before, sits on the bench, leaning his arms on the table. His hat lies before him. He gazes absently and immovably out over the water.]
[Presently ASTA ALLMERS comes down the woodpath. She is carrying an open umbrella.] 
MÁSODIK FELVONÁS
(Keskeny völgytisztás Almers erdejében a part mellett, balról nagy, terebélyes fák, sürün, messze benyúló lombozattal. A háttérben a dombról patak csörgedez, amely sziklák között tűnik el az erdő szélén, mellette ösvény vezet. Előtérben egy hajószín sarka látható a partra húzott csónakkal. A vén fák alatt asztal, székek vékony nyirágakból. Komor, esős az idő, ködfelhők úsznak a levegőben)
(Almers Alfréd ugyanazon öltözetben, mint előbb, ül a padon, az asztalon könyököl, kalapja előtte. Mereven, mozdulatlanul bámul a viz színére. Egy idő múlva Ásta jön az ösvényen, nyitott ernyővel)  
第 二 幕
(靠近海峡,在沃尔茂的地产上,横着一条狭长的小山沟。左边,一片高大古树在山沟上好像张了一把伞。从后方山坡上,流下一道溪水来,流到林子边缘的石堆里就不见了。沿溪有一条曲曲弯弯的小路。右边,只有稀稀拉拉几棵树,各自独立,谁也不挨着谁,从树缝里看得见海峡。在前方,可以看见船坞的一角,船坞里停着一条小船。古树底下偏左,摆着一张桌子、一条长凳、一两把椅子,都是白桦细木条做的。天气沉闷潮湿,空中飘荡着雾圈。)
(沃尔茂服装未改,坐在长登上,两只胳臂搭在桌子上。他的帽子摆在面前。他一动不动地呆望着海水出神。)
(过不多时,艾斯达沿着林间小路走下来,手里拿着一把张开的伞。) 
ASTA
(går stille og varsomt hen til ham).
Du skulde ikke sidde her nede i gråvejret, Alfred. 
ASTA.
[Goes quietly and cautiously up to him.]
You ought not to sit down here in this gloomy weather, Alfred. 
ASTA
(halkan, vigyázva közeledik)
Alfréd, ilyen ködös, borult időben nem kellene idelent lenned. 
艾斯达
(轻轻悄悄地走到他旁边)
艾尔富吕,这么阴沉沉的天气,你不该在这儿坐着。 
ALLMERS
(nikker langsomt uden at svare).  
ALLMERS.
[Nods slowly without answering.] 
ALMERS
(lassan bólint és hallgat)  
沃尔茂
(慢慢地点点头不答话)
 
ASTA
(slår paraplyen sammen).
Jeg har gåt så længe og ledt efter dig. 
ASTA.
[Closing her umbrella.]
I have been searching for you such a long time. 
ASTA
(becsukja az ernyőt)
Sokáig szaladgáltam utánad, Alfréd. 
艾斯达
(把伞关好)
我找了你那么大半天。 
ALLMERS
(udtryksløst).
Tak. 
ALLMERS.
[Without expression.]
Thank you. 
ALMERS
(közönnyel)
Köszönöm. 
沃尔茂
(脸上呆板板的)
谢谢你。 
ASTA
(flytter en stol og sætter sig hos ham).
Har du siddet længe her nede? Hele tiden? 
ASTA.
[Moves a chair and seats herself close to him.]
Have you been sitting here long? All the time? 
ASTA
Már rég ülsz itt? Mozdulatlanul? 
艾斯达
(拉过一把椅子,挨着他坐下)
你是不是在这儿坐了半天了? 一动都没动? 
ALLMERS
(svarer ikke. Om lidt siger han):
Nej, jeg kan ikke fatte det. Jeg synes, det er så rent umuligt, – dette her. 
ALLMERS.
[Does not answer at first. Presently he says.]
No, I cannot grasp it. It seems so utterly impossible. 
ALMERS
(nem felel, kis idő múlva)
Nem tudom elhinni — lehetetlennek tartom — mindezt. 
沃尔茂
(最初不答话,过了会儿才说话)
这件事我实在想不透。我觉得绝不会有。 
ASTA
(lægger deltagende hånden på hans arm).
Du stakkers Alfred. 
ASTA.
[Laying her hand compassionately on his arm.]
Poor Alfred! 
ASTA
(részvéttel)
Szegény Alfréd! 
艾斯达
(把手搁在他的胳臂上,怪可怜他)
艾尔富吕,可怜! 
ALLMERS
(stirrer på hende).
Er det da også virkelig sandt, Asta? Eller er jeg ble’t gal? Eller drømmer jeg bare? Å, om det bare var en drøm! Tænk, hvor dejligt, hvis jeg nu vågned! 
ALLMERS.
[Gazing at her.]
Is it really true then, Asta? Or have I gone mad? Or am I only dreaming? Oh, if it were only a dream! Just think, if I were to waken now! 
ALMERS
(reá bámul)
Hát igaz mindez, Ásta? Vagy én őrültem meg? Vagy tán csak álmodom? Ó, bár álom lenne — milyen jó lenne, ha már felébrednék! 
沃尔茂
(目不转睛地瞧着她)
艾斯达,这么说,难道是真的吗? 再不然,莫非是我神经错乱了? 还是我正在做梦? 嗳,但愿这是一场梦! 我现在能醒过来多么好! 
ASTA.
Å, om jeg så sandt kunde vække dig. 
ASTA.
Oh, if I could only waken you! 
ASTA
Adná az Isten, hogy föl tudnálak ébreszteni! 
艾斯达
我恨不能把你叫醒! 
ALLMERS
(ser ud over vandet).
Hvor ubarmhjertig fjorden ser ud idag. Ligger så tung og døsig. Blygrå, – med gule glimt, – og spejler regnskyerne. 
ALLMERS.
[Looking out over the water.]
How pitiless the fiord looks to-day, lying so heavy and drowsy--leaden-grey--with splashes of yellow--and reflecting the rain-clouds. 
ALMERS
(a vizre néz)
Milyen irgalmatlannak látszik ma is az öböl! Nehézkesen, álmosan fekszik itt — ólomszürkén, sárga fénysávokkal tükrözi vissza a lomha felhőket. 
沃尔茂
(呆望着外头的海水)
今天的海峡多无情,看上去呆板板昏沉沉的,死灰颜色,中间夹着几片黄色,反射出天上裹雨的云彩。 
ASTA
(bønligt).
Å, Alfred, sid ikke og stir ud på den fjorden! 
ASTA.
[Imploringly.]
Oh, Alfred, don’t sit staring out over the fiord! 
ASTA
(könyörögve)
Alfréd, ne bámuld mindig a vizet! 
艾斯达
(央告)
艾尔富吕,别再坐着呆望那海峡了! 
ALLMERS
(uden at høre på hende).
På overfladen, ja. Men på dybet, – der går den stride understrøm – 
ALLMERS.
[Not heeding her.]
Over the surface, yes. But in the depths--there sweeps the rushing undertow-- 
ALMERS
(rá sem hallgatva)
Ilyen a fölszine. De a mélyében — ott rohan a ragadozó ár — 
沃尔茂
(不理会她的话)
水面上是这样,然而在海底--- 却有一股汹涌的逆流在冲刷。 
ASTA
(angst).
Å, for Gud i himmelens skyld, – tænk ikke på dybet! 
ASTA.
[In terror.]
Oh, for God’s sake don’t think of the depths! 
ASTA
Az Istenért, ne gondolj a mélység fenekére! 
艾斯达
(害怕)
天啊,别想那海底的事儿! 
ALLMERS
(ser mildt på hende).
Du tror nok, at han ligger her lige udenfor, du? Men det gør han ikke, Asta. Det må du ikke tro. For du må huske på, hvor rivende strømmen går udover her. Lige til havs. 
ALLMERS.
[Looking gently at her.]
I suppose you think he is lying close outside here? But he is not, Asta. You must not think that. You must remember how fiercely the current sweeps gut here straight to the open sea. 
ALMERS
(gyöngéden)
Azt hiszed, itt fekszik a mélyben? Ó nem Astám, ne hidd! Gondold meg, milyen erős itt az áram folyása, egyenest a nyilt tengerbe visz. 
沃尔茂
(温和地瞧着她)
你大概以为他就躺在离这儿不远的地方吧? 艾斯达,其实不是这么回事。你别那么想。别忘了,这儿的水势多凶猛--- 一口气直冲到大海里。 
ASTA
(kaster sig hulkende mod bordet med hænderne for ansigtet).
Å Gud, – å Gud! 
ASTA.
[Throws herself forward against the table, and, sobbing, buries her face in her hands.]
Oh, God! Oh, God! 
ASTA
(az asztalra veti magát és zokog)
Istenem! Ó Istenem! 
艾斯达
(身子往前一扑,靠在桌子上,两手捂着脸,呜呜咽咽哭起来)
喔,天啊! 天啊! 
ALLMERS
(tungt).
Derfor er lille Eyolf kommet så langt – langt bort fra os andre nu. 
ALLMERS.
[Heavily.]
So you see, little Eyolf has passed so far--far away from us now. 
ALMERS
(komoran)
Kis Eyolfunk tehát messze, messze van tőlünk. 
沃尔茂
(心情沉重)
你看,小艾友夫已经离得咱们老远--- 老远的了。 
ASTA
(ser bedende op på ham).
Å, Alfred, sig da ikke sådant noget! 
ASTA.
[Looks imploringly up at him.]
Oh, Alfred, don’t say such things! 
ASTA
Ne beszélj igy — 
艾斯达
(抬头央告)
艾尔富吕,别说这些话! 
ALLMERS.
Jo, du kan selv regne det ud. Du, som er så flink –. På otteogtyve– niogtyve timer –. Lad mig se –! Lad mig se –! 
ALLMERS.
Why, you can reckon it out for yourself--you that are so clever. In eight-and-twenty hours--nine-and-twenty hours--Let me see--! Let me see--! 
ALMERS
Hiszen kiszámíthatod magad is, mindig ügyes voltál, 28—29 óra alatt — várj csak! Várj! 
沃尔茂
你是个聪明人,自己可以算一算。在二十八小时--- 二十九小时里头---。让我想想! 让我想想! 
ASTA
(skriger og holder for ørerne).
Alfred –! 
ASTA.
[Shrieking and stopping her ears.]
Alfred! 
ASTA
(felsikolt)
De Alfréd! 
艾斯达
(一边捂耳朵,一边喊)
艾尔富吕! 
ALLMERS
(knuger hånden hårdt mod bordet).
Men kan du skønne meningen i sligt noget, du? 
ALLMERS.
[Clenching his hand firmly upon the table.]
Can you conceive the meaning of a thing like this? 
ALMERS
(kezeibe szorítja homlokát)
Mondd, meg tudod mindezt érteni? 
沃尔茂
(捏着拳头使劲按在桌上)
像这么一回事,你懂不懂其中的道理? 
ASTA
(ser på ham).
I hvad for noget? 
ASTA.
[Looks at him.]
Of what? 
ASTA
(reánéz)
Megértem — mit? 
艾斯达
(瞧着他)
什么事情的道理? 
ALLMERS.
I dette her, som er gjort imod mig og Rita. 
ALLMERS.
Of this that has been done to Rita and me. 
ALMERS
Mi okból történt ez Ritával s velem? 
沃尔茂
这件落在吕达和我头上的事情的道理。 
ASTA.
Meningen i det? 
ASTA.
The meaning of it? 
ASTA
Az okát? 
艾斯达
这件事的道理? 
ALLMERS
(utålmodig).
Ja, meningen, siger jeg. For en mening må der da vel være i det. Livet, tilværelsen, – tilskikkelsen kan da vel ikke være så rent meningsløs heller. 
ALLMERS.
[Impatiently.]
Yes, the meaning, I say. For, after all, there must be a meaning in it. Life, existence--destiny, cannot be so utterly meaningless. 
ALMERS
Igen, mert okának kell lenni. Az élet, a lét, a sors nem lehet oktalan. 
沃尔茂
(不耐烦)
是啊,我说的是其中的道理。归根到底。其中必有个道理。生命,生存,命运--- 这些东西都不会是毫无道理的。 
ASTA.
Å, hvem kan sige noget sikkert og visst om de ting, kære Alfred? 
ASTA.
Oh, who can say anything with certainty about these things, my dear Alfred? 
ASTA
Ki mondhat erről biztosat, Alfréd? 
艾斯达
啊,艾尔富吕,在这些事上头,谁敢说有什么有把握的话? 
ALLMERS
(ler bittert).
Nej-nej; du kan såmæn ha’ ret i det. Kanske det går sådan på måfå, altsammen, du. Skøtter sig selv, som et drivende skibsvrag uden ror. Kan såmæn gerne være, det. – Det synes næsten så idetmindste. 
ALLMERS.
[Laughs bitterly.]
No, no; I believe you are right there. Perhaps the whole thing goes simply by hap-hazard--taking its own course, like a drifting wreck without a rudder. I daresay that is how it is. At least, it seems very like it. 
ALMERS
Ugy van! Igazad lehet, tán végre is, minden csak találomra megy, véletlenül, önmagára hagyva, mint egy kormánynélküli hajóroncs a hullámokon. Meglehet — a látszat mellette szól. 
沃尔茂
(大声冷笑)
对,对,你这话也许说对了。这一切事也许都是偶然发生的,盲目自流,像一条没有舵的破船在水里随意飘荡。大概就是如此。至少,看起来很像。 
ASTA
(tankefuld).
Om det nu bare syntes –? 
ASTA.
[Thoughtfully.]
What if it only seems--? 
ASTA
(gondolkodva)
Mégis — hátha csupán a látszat szólna igy? 
艾斯达
(若有所思)
假如只是看起来像的话---? 
ALLMERS
(heftig).
Så? Kan du kanske greje det ud for mig? For jeg kan det ikke. (blødere.) Her går Eyolf og skal netop træde ind i åndsbevidst liv. Bærer på så uendelig mange muligheder. Rige muligheder kanske. Skulde fylde min tilværelse med glæde og stolthed. Og så behøves det bare, at her kommer et forrykt, gammelt kvindemenneske – og viser frem en hund i en pose – 
ALLMERS.
[Vehemently.]
Ah? Perhaps you can unravel the mystery for me? I certainly cannot. [More gently.] Here is Eyolf, just entering upon conscious life: full of such infinite possibilities--splendid possibilities perhaps: he would have filled my life with pride and gladness. And then a crazy old woman has only to come this way--and show a cur in a bag-- 
ALMERS
(hevesen)
Akkor talán megviilágosithatod ezt a homályt, én nem tudom. (Gyöngédebben) Nézd, Eyolf most lépett volna az élet öntudatára. Mennyi sejtelem szunnyadhatott lelkében — gazdag lehetőség, sejtése talán. Hivatva lehetett rá, hogg életembe örömöt, büszkeséget öntsön, s nem kellett más, csak egy őrült vén asszony — aki zacskójában egy torz ebet mutat — 
沃尔茂
(激昂)
啊? 是不是你能给我打开这个闷葫芦儿? 我自己简直想不通。(态度柔和了些)你想,艾友夫刚懂人事,前途摆着无穷的希望--- 也许是光明灿烂的希望,他的成就就可能使我一辈子骄傲、一辈子快乐。可是平白无故来了个疯婆子,随随便便地说了两句话,把口袋里一只狗让大家看了一眼--- 
ASTA.
Men vi véd jo sletikke, hvorledes det egentlig er gået til. 
ASTA.
But we don’t in the least know how it really happened. 
ASTA
De hiszen nem is tudjuk, hogyan történhetett! 
艾斯达
咱们并不知道这件事究竟是怎么发生的。 
ALLMERS.
Jo, vi véd. Gutterne så hende jo ro ud over fjorden. De så Eyolf stå alene yderst ude på bryggen. Så ham stirre efter hende – og ligesom svimle. (bævende.) Og så var det, han styrted udfor – og blev borte. 
ALLMERS.
Yes, we do. The boys saw her row out over the fiord. They saw Eyolf standing alone at the very end of the pier. They saw him gazing after her--and then he seemed to turn giddy. [Quivering.] And that was how he fell over--and disappeared. 
ALMERS
Dehogy nem tudjuk, hiszen a fiuk látták kievezni az öbölre. Látták Eyolfot a kikötőhid szélén, látták mereven bámulni utána, látták szédülni — s lezuhanni a mélységbe, ahol eltűnt örökre. 
沃尔茂
咱们知道。那些孩子看见疯婆子划着船过海峡。他们看见艾友夫一个人在码头梢儿上站着。他们看见艾友夫用眼睛盯着疯婆子--- 猛然间他好像一阵子头晕。(发抖)他就这么一下子掉在海里--- 无影无踪了。 
ASTA.
Ja, ja. Men alligevel – 
ASTA.
Yes, yes. But all the same-- 
ASTA
Lehet, hogy igy volt — s mégis — 
艾斯达
对,对,可是--- 
ALLMERS.
Hun har draget ham i dybet. Vær viss på det, du. 
ALLMERS.
She has drawn him down into the depths--that you may be sure of, dear. 
ALMERS
Ő vonszolta s húzta le a mélységbe, hidd el. 
沃尔茂
是那老太婆把他引到海里去的--- 这是毫无疑问的。 
ASTA.
Men, kære, hvorfor skulde hun det? 
ASTA.
But, Alfred, why should she? 
ASTA
De mondd, miért tette volna? 
艾斯达
艾尔富吕,老太婆为什么要把他引到海里去? 
ALLMERS.
Ja, se, – det er sagen! Hvorfor skulde hun? Der er ingen gengældelse bagved. Ingenting at sone, mener jeg. Eyolf har aldrig gjort hende noget ondt. Aldrig råbt efter hende. Aldrig kastet sten på hunden. Han havde jo hverken set hende eller hunden for sine øjne før igår. Ingen gengældelse altså. Så grundløst, det hele. Så rent meningsløst, Asta. – Og alligevel så har verdensordenen brug for det. 
ALLMERS.
Yes, that is just the question! Why should she? There is no retribution behind it all--no atonement, I mean. Eyolf never did her any harm. He never called names after her; he never threw stones at her dog. Why, he had never set eyes either on her or her dog till yesterday. So there is no retribution; the whole thing is utterly groundless and meaningless, Asta.--And yet the order of the world requires it. 
ALMERS
Látod, ez az! Miért: ez a kérdés. Bünhődés nem lehet — mit véthetett volna Eyolf ellene? Soh'sem gúnyolta, — kővel sem dobálta meg a kutyáját hiszen tegnapig még nem is látta soha. Tehát nem megtorlás! Olyan alaptalan, olyan megfoghatatlan, Ásta, az egész — s mégis: igy kívánta végzetünk. 
沃尔茂
是啊! 问题就在这儿! 她为什么要把艾友夫引到海里去? 这里说不上有报应--- 我意思是说,没有什么抵偿的问题。艾友夫从来没害过老太婆,也从来没在背后骂过她。他从来没拿石头砸过她的狗。昨天他还是头一回看见老太婆,头一回看见那只狗。因此说不上什么报应。艾斯达,这件事简直一点来由都没有,一点道理都没有。然而,按照世界的条理,好像又非有这件事不可。 
ASTA.
Har du talt med Rita om de ting? 
ASTA.
Have you spoken to Rita of these things? 
ASTA
Beszéltél erről Ritával is? 
艾斯达
你跟吕达提过这些事没有? 
ALLMERS
(ryster på hodet).
Jeg synes, jeg bedre kan tale med dig om sligt. (ånder tungt.) Og om alt andet også.
(Asta tager sysager og en liden pakke i papir op af lommen. Allmers sidder åndsfraværende og ser til.) 
ALLMERS.
[Shakes his head.]
I feel as if I can talk better to you about them. [Drawing a deep breath.] And about everything else as well.
[ASTA takes serving-materials and a little paper parcel out of her pocket. ALLMERS sits looking on absently.] 
ALMERS
(fejét rázza)
Ugy érzem, veled erről jobban beszélhetek. (Nehezen lélekzik) S tán más mindenről is.
(Asta varróeszközt vesz elő, Almers álmatagon nézi)  
沃尔茂
(摇头)
我好像觉得这些事情跟你容易谈。(使劲吸一口气)别的事情也一样。
(艾斯达从衣袋里掏出针线和一个小纸包。沃尔茂心不在焉地瞧着她。) 
ALLMERS.
Hvad er det for noget, du har der, Asta? 
ALLMERS.
What leave you got there, Asta? 
ALMERS
Mi ez, Asta? 
沃尔茂
艾斯达,你手里拿的是什么? 
ASTA
(tager hans hat).
Lidt sort flor. 
ASTA.
[Taking his hat.]
Some black crap. 
ASTA
(kezébe veszi Almers kalapját)
Gyászfátyol. 
艾斯达
(拿起他的帽子来)
一块黑纱。 
ALLMERS.
Å, hvad skal nu sligt noget til? 
ALLMERS.
Oh, whet is the use of that? 
ALMERS
Minek? 
沃尔茂
要黑纱干什么? 
ASTA.
Rita har bedt mig om det. Må jeg? 
ASTA.
Rita asked me to put it on. May I? 
ASTA
Rita kívánja. Szabad? 
艾斯达
吕达叫我给你缝上,行不行? 
ALLMERS.
Å ja; gerne for mig.
(hun syr floret om hatten.) 
ALLMERS.
Oh, yes; as far as I’m concerned--[She sews the crape on his hat.] 
ALMERS
Miattam! —
(Asta felvarrja a flórt)  
沃尔茂
行,我倒无所谓。(她把黑纱缝在他帽子上。) 
ALLMERS
(sidder og ser på hende).
Hvor er Rita henne? 
ALLMERS.
[Sitting and looking at her.]
Where is Rita? 
ALMERS
Hol van Rita? 
沃尔茂
(坐着瞧她)
吕达在什么地方? 
ASTA.
Hun går lidt omkring oppe i haven, tror jeg. Borghejm er med hende. 
ASTA.
She is walking about the garden a little, I think. Borgheim is with her. 
ASTA
A kertben, azt hiszem Borgheimmal. 
艾斯达
她大概在花园里散步。博杰姆跟她在一块儿。 
ALLMERS
(lidt forundret).
Ja så? Er Borghejm herude idag også? 
ALLMERS.
[Slightly surprised.]
Indeed! Is Borgheim out here to-day again? 
ALMERS
(bámulva)
Ugy? Borgheim ma is itt van? 
沃尔茂
(微微一惊)
是吗? 博杰姆今天又来了? 
ASTA.
Ja. Han kom ud med middagstoget. 
ASTA.
Yes. He came out by the mid-day train. 
ASTA
Igen, a déli vonattal jött. 
艾斯达
又来了。他坐的是中午那班火车。 
ALLMERS.
Det havde jeg ikke tænkt. 
ALLMERS.
I didn’t expect that. 
ALMERS
Csodálatos — 
沃尔茂
我没想到他会来。 
ASTA
(syr).
Han holdt så inderlig af Eyolf. 
ASTA.
[Serving.]
He was so fond of Eyolf. 
ASTA
Végtelenül szerette kis Eyolfot. 
艾斯达
(一边缝)
他很喜欢艾友夫。 
ALLMERS.
Borghejm er en trofast sjæl, Asta. 
ALLMERS.
Borgheim is a faithful soul, Asta. 
ALMERS
Jó és hü lélek! 
沃尔茂
艾斯达,博杰姆是个诚实可靠的人。 
ASTA
(med stille varme).
Ja, han er rigtignok trofast. Det er visst. 
ASTA.
[With quiet warmth.]
Yes, faithful he is, indeed. That is certain. 
ASTA
(nyugodt hévvel)
Igazán ragaszkodó, hüséséges ember! 
艾斯达
(带着不显露的热情)
他这人诚实可靠,这话倒是真的。 
ALLMERS
(fæster øjnene på hende).
Du holder i grunden af ham. 
ALLMERS.
[Fixing his eyes upon her.]
You are really fond of him? 
ALMERS
Mondd: Kedves neked az ő barátsága? 
沃尔茂
(眼睛盯着她)
你真心喜欢他吗? 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login