M. Judaei qui ante adventum Christi sub lege peccaverunt et mali christiani qui malis operibus Deum negaverunt.
His dicetur: “Discedite a me, maledicti, in ignem aeternum; esurivi et non dedistis mihi manducare” et caetera (Matth., XXV, 4I–42).
Quibus verbis innuitur quare damnentur, quia crimina sua eleemosynis redimere contempserunt.
Et debes notare quod non dicit: “Venite, benedico vos”, nec dicit: “Discedite, maledico vos”, sed: “Quia estis benedicti, venite”, et: “Quia estis maledicti, discedite.”
Magister. Gy-(AM 674a:40)ðingar þeir er misgerðu í lǫgum fyrir písl Krists ok vándir kristnir þeir er Guðs verkum níttu.
Við þá er mælt: Farið ér frá mér bǫlvaðir í eld eilífan, því at mik hungraði ok gǫ́fuð ér mér eigi at eta né drekka.
Í þessum orðum sýnisk at þeir fyrdœmask af því at þeir vildu eigi bœta synðir sínar með ǫlmusugœði.
Eigi mælir hann svá: Komið ér, bleza ek yðr, heldr: Komið ér því at ér eruð blezaðir. Ok eigi mælir hann svá: Farið braut ér, bǫlva ek yðr, heldr: Því at ér eruð bǫlvaðir.
L.: Jöderne, som syndede under Loven för Christi Pine (Död), og andre Christne, som fornægtede Guds Gjerninger;
til dem bliver der sagt: “Gaaer I fra mig, I forbandede, i evig Ild; thi jeg hungrede, og I gave mig ikke at æde eller drikke” (Matth. 25, 41.42).
Ved disse Ord vises, at de fordömmes, fordi de vilde ikke böde for deres Synder med Almissegaver.
Ikke siger han saaledes: ”Kommer! jeg velsigner eder!” men “Kommer! thi I ere velsignede” og ikke siger han saaledes: “Gaaer bort, jeg forbander eder”, men “fordi I ere forbandede!”