LYNGSTRAND.
Ja, så kommer dette her underlige, som jeg aldrig i verden skal glemme. For han la’ til, – ganske stille det også: Men min er hun og min skal hun bli’. Og mig skal hun følge, om jeg så skal komme hjem og hente hende som en druknet mand fra svarte sjøen.
LYNGSTRAND.
Well, now the remarkable part is coming--that I shall never forget as long as I live. For he added, and that quite quietly, too: "But she is mine, and mine she shall remain. And she shall follow me, if I should come home and fetch her, as a drowned man from the dark sea."
艾梨达
(给自己倒了一杯水,她的手发抖)嗬!今儿天气真闷热!
LYNGSTRAND
Igen, a legérdekesebb, amit soha életemben el nem felejtek, most következik. Még egyszer megszólalt, még mindig egészen halkan: “De mégis az enyém ő, és az enyém is marad. Mert követni fog akkor is, ha a tenger fekete vizébe veszek, és úgy megyek vissza érte.”