You are here: BP HOME > MI > Olaf Liljekrans > fulltext
Olaf Liljekrans

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Olaf Liljekrans
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
TIENDE SCENE.
De forrige. Alfhild (kommer ubemærket ud fra staburet i glimrende brudedragt med krone og udslået hår).  
SCENE X
[The Preceding. ALFHILD comes unnoticed out of the storehouse in glittering bridal dress with a crown on her head and her hair flowing.] 
ARNE
(afsides).
Dette har været mig en forbandet dag! O, det er dog en listig hund, den Hemming! han vidste, at Ingeborg havde sind til ham, derfor var det ham så lidet tilpas, at Olaf fik hende. 
ARNE.
[Aside.]
This has been a cursed day for me! O, he is a cunning dog, this Hemming! He knew that Ingeborg had a fancy for him; it was therefore so galling to him that Olaf should have her. 
FRU KIRSTEN
(der imidlertid har genvundet sin fatning).
Og nu til gildesalen! Hemming kan vi siden tænke på. – Olaf, tag bruden ved hånd! 
LADY KIRSTEN.
[Who has in the meantime regained her composure.]
And now to the festive hall! Hemming we can think of later.--Olaf, take your bride by the hand! 
ARNE
(uvillig, da han ser Ingeborg hviske til Hemming).
Hvor er bruden? Træd frem, træd frem! 
ARNE.
[Reluctantly, as he sees INGEBORG whisper to HEMMING.]
Where is the bride? Come, come! 
ALFHILD OG INGEBORG
(på engang, idet hver af dem griber en af Olafs hænder).
Her er jeg! 
ALFHILD AND INGEBORG.
[At the same time, as they each seize one of OLAF’s hands.]
Here I am! 
GÆSTERNE.
Hvordan, hun tager Olaf?
(almindelig forbauselse.)  
THE GUESTS.
How,--she takes Olaf?
[General amazement.] 
FRU KIRSTEN
(afsides).
Så vidt har han da drevet det! (højt til Alfhild.) Du fejler! Det er ikke din brudgom! 
LADY KIRSTEN.
[Aside.]
So far has he gone, then!

LADY KIRSTEN.
[Aloud, to ALFHILD.]
You are mistaken! That is not your bridegroom! 
ALFHILD.
Jovisst, det er jo Olaf! 
ALFHILD.
Why, certainly, it is Olaf! 
INGEBORG
(slipper hans hånd).
Han har da lovet hende –! 
INGEBORG.
[Lets go his hand.]
If then he has promised her--! 
FRU KIRSTEN
(i stærkt oprør).
Olaf er ikke din brudgom, siger jeg. Sig hende det selv, min søn! 
LADY KIRSTEN.
[In great agitation.]
Olaf is not your bridegroom, I say! Tell her it yourself, my son! 
OLAF
(tier).
(Fru Kirstens frænder ser forlegne på hinanden. Arnes slægtninge nærmer sig mørke og truende.)  
[OLAF is silent. LADY KIRSTEN’s Kinsmen look at each other embarrassed. ARNE’s Relatives draw nearer, angry and threatening.] 
FRU KIRSTEN
(med hævet stemme).
Olaf Liljekrans! Svar højt og lydt! Det kræves med rette af dig. 
LADY KIRSTEN.
[With raised voice.]
Olaf Liljekrans! Answer loudly and clearly! You owe it to yourself and to us. 
OLAF
(fortvilet, kæmpende med sig selv).
Det ske da, som I vil, min moder! Ja, ved alle helgene! jeg skal svare. Alfhild! du fejler! Jeg er ikke din brudgom. (pegende på Ingeborg.) Der – der står min brud! 
OLAF.
[In despair, struggling with himself.]
Let it be as you wish then, mother! Yes, by all the saints! I shall answer. Alfhild! you are mistaken! I am not your bridegroom.

OLAF.
[Pointing to INGEBORG.]
There--there stands my bride! 
ALFHILD
(træder som forstenet et skridt tilbage og stirrer på ham).
Hun! Din – – 
ALFHILD.
[Withdraws a step or two dumfounded and stares at him.]
She--your-- 
OLAF
(med stigende ophidselse).
Alfhild! gå bort herfra? Gå, gå, langt ind på fjeldet igen; det tjener dig bedst. Jeg har været syg og forvildet i sind, da jeg gik deroppe! Hvad jeg har sagt dig, mindes jeg lidet af! Jeg véd det ikke, og jeg vil ikke vide det! Hører du, jeg vil ikke! – Guldkronen kan du beholde! Behold alt, både sølv og guld, som du der er klædt i. Mere, ja tifold mere skal du få. – Nu! hvi ser du sådan på mig? 
OLAF.
[With rising irritation.]
Alfhild! go hence! Go, go, far into the mountain again; ’twill be best for you. I was sick and bewildered in mind when I wandered up there! What I have told you I little remember! I do not know and I do not want to know! Do you hear,--I do not want to!--The golden crown you can keep! Keep all, both the silver and gold, that you there stand dressed in. More,--yea, tenfold more you shall have.--Well! why do you stare at me so? 
ALFHILD
(tager kronen og de øvrige smykker af og lægger dem for Olafs fødder, idet hun vedbliver ufravendt at stirre på ham).  
[ALFHILD takes off the crown and the other adornments and places them at OLAF’s feet as she continues uninterruptedly to stare at him.] 
OLAF.
Kanhænde jeg bildte dig ind, at du skulde være min brud ikveld, kanhænde du troede mig! Kanhænde du tænkte, at Olaf Liljekrans vilde ægte en – en – hvordan var det, I kaldte hende? (stammed foden.) Se ikke sådan på mig, siger jeg! Jeg kender dig nok, du har forhekset mig. Jeg glemte, hvad slægt jeg var af; jeg glemte min brud, min fæstemø! hun, som der står. (griber Alfhild med heftighed i armen.) Se på hende, Alfhild! Ha, ha, ha! hende er det, jeg har kær! 
OLAF.
Perhaps I pretended to you that you were to be my bride tonight, perhaps you believed me! Perhaps you thought that Olaf Liljekrans would marry a--a--what was it you called her?

OLAF.
[Stamps with his foot.]
Do not stare at me so, I say! I know you well enough; you have bewitched me. I forgot my family; I forgot my bride, my betrothed, she who stands there.

OLAF.
[Seizes ALFHILD violently by the arm.]
Look at her, Alfhild! Aha, it is she that I love! 
ALFHILD
(synker på knæ og bedækker ansigtet med sine hænder).  
[ALFHILD sinks down on her knees and covers her face with her hands.] 
OLAF.
Rejs dig, Alfhild! rejs dig, siger jeg! Dersom du tør sørge så, da slår jeg dig ihjel! – Hvi er du ikke glad? Vær lystig og vild som jeg! – Og I andre! Hvi står I der så tause og ser på hinanden? Ler, ler dog, så det kan runge i gården! – Alfhild! hvi svarer du ikke? Har jeg ikke sagt dig nok endnu! Ha, ha! så sig hende et ord, I andre med! Læg også I et ord med i laget; fru Kirsten vil det! Le dog ad hende, forhån hende, træd hende under fødder! (med skingrende latter.) Ha, ha, ha! Hun er jo Olafs frille! 
OLAF.
Rise, Alfhild! rise, I say! If you dare to grieve in this way, I shall kill you!--Why are you not happy? Be merry and wild as I am!--And the rest of you! Why do you stand so silently, looking at one another? Laugh,--laugh loudly, so that it may echo around!--Alfhild! Why don’t you answer? Have I not told you enough! Aha! Then add, you others, a word to what I have said! Come, say something, you too; Lady Kirsten would like it! Laugh at her, mock her, trample her under your feet!

OLAF.
[With ringing laughter.]
Ha, ha, ha! She is Olaf’s darling! 
ALFHILD
(synker mod jorden således, at hun kommer til at hvile i en liggende stilling ved stenbænken til venstre. Et stærkt lyn oplyser scenen, tordenen ruller; under det følgende tiltager mørket og uvejret mere og mere, indtil aktens slutning).  
[ALFHILD sinks down to the ground in such a way that she rests prostrate against the stone bench at the left. A flash of lightning illuminates the scene and the thunder rolls; during the following to the close of the act the darkness and the storm increase.] 
OLAF.
Se, se! Det må jeg lide; nu stemmer de i med derovenfra! Ret nu vil jeg til kirken med min brud! Kom, jomfru Ingeborg! Men først vil vi drikke, ja drikke, drikke! Hid med krus og horn – nej derinde –! Tænd lys i kirken! Orgelet skal spille op til dans – ikke klagelige salmer – fy, fy, nej, dans! (lyn og torden.) Ha, ha! Det spørges i himlen, at Olaf Liljekrans holder brudefærd!
(styrter ud til højre.)  
OLAF.
See, see! That I like; now do the powers above join in! Right now will I ride to the church with my bride! Come, Mistress Ingeborg! But first will we drink,--yes, drink, drink! Bring here the beaker and horn,--not in there--! Light the candles in the church! Let the organ resound; prepare for a dance--not mournful psalms--fie, fie, no, a dance!
[Thunder and lightning.]

OLAF.
Ah, it is rumored in heaven that Olaf Liljekrans is celebrating his wedding!
[Rushes out to the right.] 
ARNE.
Krist fri mig! hans forstand er borte! 
ARNE.
Christ save me! his reason is gone! 
FRU KIRSTEN.
Ej, vær kun trøstig; det er snart forbi, – jeg kender ham.
(trækker Arne med sig.)  
LADY KIRSTEN.
Ah, have no fear; it will soon pass,--I know him.
[Draws ARNE aside with her.] 
ARNE
(truer sagte til Hemming i forbigående).
O, Hemming, Hemming! Du er en listig hund! 
ARNE.
[Gently threatening HEMMING in passing.]
O, Hemming, Hemming! You are a sly dog! 
GÆSTERNE
(går stille og forstemte ud til højre; tyendet til venstre).  
[The GUESTS go quietly and gloomily out to the right; the SERVANTS to the left.] 
INGEBORG
(holder Hemming tilbage).
Hemming! jeg går ikke til kirken med Olaf Liljekrans! 
INGEBORG.
[Detains HEMMING.]
Hemming! I will not go to church with Olaf Liljekrans! 
HEMMING.
Ak, hvordan skal det hindres? 
HEMMING.
Alas, what will prevent it? 
INGEBORG.
Kommer det derpå an, så siger jeg nej, nej for alteret selv, i alles påsyn! 
INGEBORG.
If it comes to that, I shall say no,--no before the very altar itself, in the presence of all! 
HEMMING.
Ingeborg! 
HEMMING.
Ingeborg! 
INGEBORG.
Hold min hest sadlet og rede! 
INGEBORG.
Hold my horse saddled and ready! 
HEMMING.
Hvad! I vil –! 
HEMMING.
What! You will--! 
INGEBORG.
Jeg vil! Nu véd jeg først, hvor kær du er mig, nu jeg står fare for at miste dig. Gå, gør som jeg siger og var mig ad, når tid er.
(går ud til højre.)  
INGEBORG.
I will! Now I know for the first time how dear you are to me,--now when I stand in danger of losing you. Go,--do as I say, and let me know when it is time.
[She goes out to the right.] 
HEMMING.
Ja, nu er jeg stærk; nu tør jeg friste, hvad det skal være!
(går ud til venstre.)


 
HEMMING.
Yes, now am I strong; now I dare venture whatever it be!
[He goes out to the left.]


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login