You are here: BP HOME > MI > Olaf Liljekrans > fulltext
Olaf Liljekrans

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Olaf Liljekrans
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
FEMTE SCENE.
Olaf (kommer fra skoven til venstre). Straks efter Ingeborg (fra højre).  
SCENE V
[OLAF comes from the forest to the left. Immediately afterwards INGEBORG from the right.] 
OLAF
(ser sig om og kalder med dæmpet stemme).
Alfhild! Alfhild! Intet sted er hun at se! Som en fugl smuttede hun mig afsyne inde i skoven og jeg – 
OLAF.
[Looks about and calls softly.]
Alfhild! Alfhild! She is nowhere to be seen! Like a bird she disappeared from my view into the wood and I-- 
INGEBORG.
De er lige herved og – (standser forskrækket.) Olaf Liljekrans! 
INGEBORG.
They are right close and--
[Stops, frightened.]

INGEBORG.
Olaf Liljekrans! 
OLAF.
Ingeborg! 
OLAF.
Ingeborg! 
HEMMING
(stikker ubemærket hovedet ud af døren og får øje på Olaf).
Herr Olaf! Så! Nu er det da vel forbi med mig!
(trækker sig ilsomt tilbage.)  
HEMMING.
[Sticks his head out of the door and spies OLAF.]
Lord Olaf! So! Now is it surely all up with me!
[Withdraws hastily.] 
INGEBORG
(afsides).
Han må være redet i forvejen. 
INGEBORG.
[Aside.]
He must have ridden in advance of the rest. 
OLAF
(afsides).
Hun må være kommen her op med sin fader for at lede om mig. 
OLAF.
[Aside.]
She must have come up here with her father to look for me. 
INGEBORG
(afsides.)
Men jeg følger ikke med! 
INGEBORG.
[Aside.]
But I will not go with him! 
OLAF
(afsides).
Jeg viger ikke herfra! 
OLAF.
[Aside.]
I will not stir from here! 
INGEBORG
(højt, idet hun træder nærmere).
Olaf Liljekrans! Du har mig nu fat; men ilde gør du, om du tænker at tvinge mig. 
INGEBORG.
[Aloud, as she draws nearer.]
Olaf Liljekrans! Now you have me; but you will do ill if you try to compel me. 
OLAF.
Det er sålidet min agt! 
OLAF.
That is furthest from my mind! 
INGEBORG.
Hvi kommer du da hid, sammen med mine frænder? 
INGEBORG.
Why then come you here in company with my kinsmen? 
OLAF.
Gør jeg det? Det er jo tvertom dig, som – 
OLAF.
Do I? On the contrary, it is you who-- 
INGEBORG.
Det påfund dårer mig ikke; jeg så jo nylig hele følget – 
INGEBORG.
That invention won’t fool me; only a moment ago I saw the whole crowd-- 
OLAF.
Hvem? Hvem? 
OLAF.
Who? Who? 
INGEBORG.
Min fader og vore slægtninge! 
INGEBORG.
My father and our relatives! 
OLAF.
Heroppe? 
OLAF.
Up here? 
INGEBORG.
Javisst, lige her ved! 
INGEBORG.
Why, yes, right close at hand! 
OLAF.
Ha, da er min moder med dem. 
OLAF.
Ah, then is my mother with them. 
INGEBORG.
Ja, det er hun rigtignok; men hvor kan det skrække dig? 
INGEBORG.
Of course, she is with them. But how can that frighten you? 
OLAF.
Jo, det er mig, de søger! 
OLAF.
You see,--it is I they seek! 
INGEBORG.
Nej, det er mig! 
INGEBORG.
No, it is I! 
OLAF
(forbauset).
Dig! 
OLAF.
[Astonished.]
You! 
INGEBORG
(begynder at fatte sammenhængen).
Eller – bi lidt – Ha, ha, ha! hvad falder mig ind! – Hør, skal vi to være ærlige mod hinanden? 
INGEBORG.
[Begins to grasp the connection.]
Or--wait a moment--Ha, ha, ha! What an idea! Come, shall we two be honest with each other? 
OLAF.
Ja, det var just min agt! 
OLAF.
Yes, that is exactly what I had in mind! 
INGEBORG.
Nu godt, så sig mig, hvad tid kom du herop? 
INGEBORG.
Well, then, tell me, at what hour came you up here? 
OLAF.
Inat! 
OLAF.
During the night! 
INGEBORG.
Jeg ligeså! 
INGEBORG.
I, too! 
OLAF.
Du! 
OLAF.
You! 
INGEBORG.
Javisst, javisst! Og du drog bort, uden at nogen vidste derom? 
INGEBORG.
Yes, yes! And you went away without any one’s knowing it? 
OLAF.
Ja! 
OLAF.
Yes! 
INGEBORG.
Jeg ligeså! 
INGEBORG.
I, too! 
OLAF.
Men så sig mig – 
OLAF.
But tell me-- 
INGEBORG.
Tys, vi har knap tid! Og du flygtede herop, fordi du havde kun ringe lyst til at følge mig for alteret? 
INGEBORG.
Hush, we have only a moment or two! And you fled up here because you had but little desire to go to the altar with me? 
OLAF.
Ej, hvor kan du tro – 
OLAF.
Aye, how can you think-- 
INGEBORG.
Jo, det kan jeg godt tro. Sig kun frem; vi skulde jo tales ærligt ved. 
INGEBORG.
Yes, that I can easily think. Answer me now; we were to speak honestly. 
OLAF.
Nuvel da, det var derfor jeg – 
OLAF.
Well, then, it was therefore that I-- 
INGEBORG.
Godt, godt, jeg gjorde ligeså! 
INGEBORG.
Well and good, I did likewise! 
OLAF.
Du, Ingeborg! 
OLAF.
You, Ingeborg! 
INGEBORG.
Og nu ser du vel nødig, at nogen kommer dig på spor? 
INGEBORG.
And now you would rather not have any one come upon your tracks? 
OLAF.
Ja, det skal ikke nægtes! 
OLAF.
Well, it can’t be denied! 
INGEBORG.
Jeg ligeså! Ha, ha, ha! det er et lystigt træf; jeg flygtede for dig, og du for mig! Begge flygtede vi hidop, og nu mødes vi, just som vore frænder er efter os! Hør, Olaf Liljekrans! det er et ord, vi forråder ikke hinanden! 
INGEBORG.
I, too! Aha,--’tis a jolly coincidence; I fled from you, and you from me! We both fled up here, and now just as our relatives are after us we meet again! Listen, Olaf Liljekrans! Say we promise not to betray one another! 
OLAF.
Det er et ord! 
OLAF.
I promise. 
INGEBORG.
Men nu må vi skilles ad! 
INGEBORG.
But now we must part! 
OLAF.
Jeg forstår! 
OLAF.
I understand! 
INGEBORG.
Thi fandt de os sammen, så – 
INGEBORG.
For, if they found us together, then-- 
OLAF.
Ja, så vilde det falde dig sværere at blive fri for mig! 
OLAF.
Yes, then it would be still more difficult for you to be rid of me! 
INGEBORG.
Farvel! Kommer jeg engang til at holde bryllup, så skal du være min brudesvend. 
INGEBORG.
Farewell! If ever I come to have a wedding you shall be my bride’s man. 
OLAF.
Og skulde sligt times mig, så vil du nok være mig til vilje på samme vis. 
OLAF.
And if anything like that should happen to me, you will, I am sure, accommodate me in the same way. 
INGEBORG.
Det forstår sig! Farvel! Farvel! og vær ikke umildt sindet mod mig. 
INGEBORG.
Of course! Farewell! Farewell! And do not think unkindly of me. 
OLAF.
Visst ikke; jeg skal række dig hånden, hvor vi mødes! 
OLAF.
Indeed not; I shall give you my hand wherever we meet! 
INGEBORG.
Jeg ligeså! Hvor vi mødes – bare ikke for alteret.
(går ind i huset. Olaf ind i skoven til højre i baggrunden,)


 
INGEBORG.
I, too! Wherever we meet--only not at the altar.
[She goes into the house. OLAF goes into the forest on the right at the back.]


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login