You are here: BP HOME > MI > Catilina (Catiline) > fulltext
Catilina (Catiline)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Catilina (Catiline)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
AMBIORIX.
Så er det da besluttet. Vovsomt var det
at knytte sig til dette forbund. 
AMBIORIX.
So then it is decided! Venturesome
It was to enter into such a compact. 
OLLOVICO.
Ja;
men rådets afslag på hvert billigt krav
lod ingen anden vej til redning åben;
og sejrens løn, – hvis vore venner sejrer, –
opvejer vel den farefulde dyst,
der snart os venter nu. 
OLLOVICO.
True;
Yet their refusal of each righteous claim
Opens no other way to liberty.
The prize of victory,--should our friends succeed,--
Outweighs indeed the perils of the conflict
That now awaits us. 
AMBIORIX.
Så er det, broder! 
AMBIORIX.
Brother, so it is! 
OLLOVICO.
Løsrivelse fra Romas herrevælde, –
vor tabte frihed, er vel værd en kamp. 
OLLOVICO.
Emancipation from the rule of Rome,--
Freedom long lost is surely worth a struggle. 
AMBIORIX.
Ad kortest vej vi haste må til hjemmet;
i hele Gallien må vi oprør tænde.
Let ægges alle stammer der til rejsning
mod undertrykkerne, og følger os,
og slutter sig til Catilinas skarer. 
AMBIORIX.
Now we must hasten homeward with all speed,
Kindling through Gaul the flames of insurrection.
It will be easy to persuade the tribes
To ’rise up in revolt; they’ll follow us
And join the partisans of Catiline. 
OLLOVICO.
Hård bliver kampen. End er Roma mægtigt. 
OLLOVICO.
Hard will the fight be; mighty still is Rome. 
AMBIORIX.
Det voves må. Afsted, Ollovico! 
AMBIORIX.
It must be risked. Come, Ollovico, come! 
FURIA
(råber advarende til dem).
Ve over eder! 
FURIA.
[Calls warningly to them.]
Woe unto you! 
AMBIORIX
(farer sammen).
Alle guder! 
AMBIORIX.
[Startled.]
By all the gods! 
OLLOVICO
(forfærdet).
Hør!
En stemme varsler os i nattens mørke! 
OLLOVICO.
[Terrified.]
Ah, hear!
A voice cries warning to us in the dark! 
FURIA.
Ve over eders folk! 
FURIA.
Woe to your people! 
OLLOVICO.
Hist står hun, broder, –
den blege varselsfulde skygge; se! 
OLLOVICO.
Yonder stands she, brother,--
The pale and ill-foreboding shadow. See! 
FURIA.
Ve over dem, der følger Catilina! 
FURIA.
Woe unto all who follow Catiline! 
AMBIORIX.
Hjem; hjem! På flugt! Vi bryder alle løfter. 
AMBIORIX.
Home, home! Away! We’ll break all promises! 
OLLOVICO.
En røst har varslet os; vi lyder røsten.
(de går hurtigt ud til højre.)
(Catilina kommer ud fra huset i baggrunden.)  
OLLOVICO.
A voice has warned us, and we shall obey.
[They go out hurriedly to the right.]
[CATILINE comes out of the house in the background.] 
CATILINA.
Fortvivlet håb – at ville styrte Roma
med denne skare nidinger og fejge!
Hvad driver dem? De vedgår det med frækhed, –
kun nød og rovlyst driver dem til handling.
Er det vel møjen værd, for slige formål
at øde blod? Hvad har da jeg at vinde?
Hvad at erhverve mig? 
CATILINE.
Ah, desperate hope--to think of crushing Rome
With such a host of cowards and poltroons!
What spurs them on? With frankness they confess--
Their only motive is their want and greed.
Is it then worth the trouble for such aims
To shed men’s blood? And what have I to win?
What can I gain? 
FURIA
(usynlig bag træerne).
Hævn, Catilina! 
FURIA.
[Invisible among the trees.]
Revenge, my Catiline! 
CATILINA
(farer sammen).
Hvo talte der! Hvo vækker hævnens ånder
af søvnen op? Kom denne røst ifra
mit eget indre? Hævn? Ja, det er ordet, –
mit løsen og mit krigs-skrig! Blodig hævn!
Hævn over alle håb og alle drømme,
som mig en fiendtligsindet skæbne knuste!
Hævn for mit hele sønderbrudte liv!
(De sammensvorne kommer bevæbnede ud fra huset.)  
CATILINE.
[Startled.]
Who speaks! Who wakes the spirit of revenge
From slumber? Came this voice then from the deep
Within my soul? Revenge? Yes, that’s the word,--
My watch-word and my battle-cry. Revenge!
Revenge for all the hopes and all the dreams
Which ever a vindictive fate destroyed!
Revenge for all my years of wasted life!
[The CONSPIRATORS come armed out of the house.] 
LENTULUS.
End ruger nattemørket over staden;
nu er det tid at bryde op. 
LENTULUS.
Still rest the shades of darkness on the city.
Now is it time to break away. 
FLERE
(hviskende).
Afsted!
(Aurelia kommer ud fra sidebygningen, uden at bemærke de sammensvorne.)  
SEVERAL.
[Whispering.]
Away!
[AURELIA comes out of the side-building without noticing the CONSPIRATORS.] 
AURELIA
Min elskte, – er du her? 
AURELIA.
Beloved,--are you here? 
CATILINA
(med et skrig).
Aurelia! 
CATILINE.
[With a cry.]
Aurelia! 
AURELIA.
Sig, – har du ventet på mig?
(får øje på de sammensvorne og iler hen til ham.)
Milde guder! 
AURELIA.
Say,--
Have you been waiting for me?
[She becomes aware of the Conspirators and rushes to him.]

AURELIA.
Gracious gods! 
CATILINA
(støder hende tilside).
Bort fra mig, kvinde! 
CATILINE.
[Thrusts her aside.]
Woman, away from me! 
AURELIA.
Catilina, – tal!
De mange mænd i våben –? Også du –?
O, du vil drage – 
AURELIA.
Speak, Catiline!
These many men in arms--? And you as well--?
Oh, you will go-- 
CATILINA
(vildt).
Ja, ved mørkets ånder, –
en lystig færd! Ser du, hvor sværdet blinker?
Hedt tørster det; jeg går – at stille tørsten. 
CATILINE.
[Wildly.]
Yes, by the spirits of night,--
A merry journey! See--this flashing sword!
It thirsts for blood! I go--to quench its thirst. 
AURELIA.
Mit håb, – min drøm! Livsalig var min drøm!
Og sådan vækkes jeg af drømmen – 
AURELIA.
My hope,--my dream! Ah, blissful was my dream!
Thus am I wakened from my dreaming-- 
CATILINA.
Ti!
Bliv, – eller følg os! Lukket er mit bryst
for gråd og klage. – Venner, se, hvor lyst
fuldmånen i sin nedgang nu forsvinder!
Når næste gang den fuld i østen rinder,
skal flammers stormflod vælte sig med magt
udover staden og dens gyldne pragt.
Og når om tusend år den atter skinner
på Latiums ørk blandt smuldrende ruiner, –
en enlig støtte skal i gruset stå
og sige vandreren: her Roma lå!
(Han iler ud til højre; alle følger ham.)


 
CATILINE.
Silence!
Stay here,--or follow! But my heart is cold
To tears and lamentations.--Friends, behold
How bright the full moon in the west declines!
When next that full moon in its orient shines,
An avalanche of fire shall sweep the state
And all its golden glory terminate.
A thousand years from now, when it shall light
Mere crumbling ruins in the desert night,--
One pillar in the dust of yonder dome
Shall tell the weary wanderer: Here stood Rome!
[He rushes out to the right; all follow him.]


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login