HJALMAR (afbryder melodien, rækker Gina den venstre hånd og siger bevæget). Lad det kun være trangt og tarveligt under vort tag, Gina. Det er dog hjemmet. Og det siger jeg: her er godt at være. (Han begynder atter at spille; straks efter banker det på gangdøren.)
HJALMAR bricht ab im Spiel, reicht Gina die linke Hand und sagt bewegt: Mag’s immerhin eng und ärmlich unter unserem Dache sein, Gina – es ist doch eine Heimstatt. Und ich sage Euch: hier ist gut sein! Beginnt wieder zu spielen; gleich darauf klopft es an der Flurtür.
HIALMAR [ breaking off the melody, holds out his left hand to GINA, and says with emotion:] Our roof may be poor and humble, Gina; but it is home. And with all my heart I say: here dwells my happiness. [He begins to play again; almost immediately after, a knocking is heard at the entrance door.]