HJALMAR.
Ja; men han turde ikke. Han var fejg. Så forkommet, så ruineret på sjælen var han ble’t allerede dengang. Å, kan du begribe det? Han, en militær, han, som havde skudt ni bjørne, og som stammed ned fra to oberstløjtnanter, – ja, fra den ene efter den anden, naturligvis –. Kan du begribe det, Gregers?
HJALMAR.
Ja; aber er hatte nicht den Mut. Er war feige. So verkommen, so ruiniert war er schon damals an seiner Seele. O, kannst Du das begreifen? Ein Offizier – ein Mann, der neun Bären geschossen hatte – der abstammte von zwei Oberstleutnants, – von einem nach dem andern natürlich –. Kannst Du das begreifen, Gregers?
HIALMAR.
Yes; but he dared not use it. His courage failed him. So broken, so demoralised was he even then! Oh, can you understand it? He, a soldier; he, who had shot nine bears, and who was descended from two lieutenant-colonels — one after the other, of course. Can you understand it, Gregers?
雅尔马
正是,可是他不敢用它。他没有胆量。那时候他已经那么意志消沉,精神颓丧了!你明白不明白他是个军人;他打过九只熊,祖上有过两位中校--当然是一先一后。格瑞格斯,你明白不明白?