RELLING.
Ja, ja da! Men da så den kære søde Hjalmar var ble’t student på en måde, så galdt han straks for det store fremtidslys blandt kammeraterne også. Vakker var han jo, det drog, – rød og hvid, – slig, som småjomfruer helst vil ha’ fyrene; og da han nu havde dette letrørte gemyttet og dette hjertevindende i røsten, og da han forstod så pent at deklamere andres vers og andres tanker –
RELLING.
Na ja doch! Aber als nun der liebe, süße Hjalmar mit knapper Not Student geworden war, da galt er auch gleich unter seinen Kommilitonen wieder für das große Zukunftslicht. Hübsch war er ja, – das zog, – rot und weiß, – so wie die kleinen Mädchen die Burschen gerade gern haben; und weil er auch dies leichtgerührte Gemüt und das Herzgewinnende in der Stimme hatte, und weil er so schön verstand, die Verse und Gedanken anderer Leute zu deklamieren –
RELLING.
Well, so be it. But then, when our dear, sweet Hialmar went to college, he at once passed for the great light of the future amongst his comrades too. He was handsome, the rascal — red and white — a shop-girl’s dream of manly beauty; and with his superficially emotional temperament, and his sympathetic voice, and his talent for declaiming other people’s verses and other people’s thoughts —
瑞 凌
好,好,就算是吧。后来咱们这位亲爱的雅尔马进了大学,他的同学马上又把他当作一个前程远大的人物!这家伙长得漂亮--脸色又红又白--是女店员心目中的美男子。他的性格又那么多愁善感,他的声音那么亲切动人,再加上他善于朗诵别人的诗句,善于演说别人的思想。
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=1342ec2c-ab9f-11e0-ab97-001cc4df1abe