You are here: BP HOME > MI > Catilina (Catiline) > fulltext
Catilina (Catiline)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Catilina (Catiline)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
LENTULUS.
Så var det, Catilina! 
LENTULUS.
Yes, Catiline, it was even so! 
CATILINA
(ser på ham med dulgt hån).
Nu, hvad så?
Ifald dig magten lyster, – lad så være. 
CATILINE.
[Looks at him with repressed scorn.]
What then?
If ’tis the power you want,--so let it be! 
LENTULUS.
Forklar, – hvad mener du? 
LENTULUS.
Explain,--what do you mean? 
CATILINA.
Jeg træder af;
du fører hæren i mit sted – 
CATILINE.
I shall resign;
And you may lead the army-- 
LENTULUS
(forbauset).
Det vil du? 
LENTULUS.
[Surprised.]
You resign? 
CATILINA.
Jeg vil. Men vær på alting forberedt;
thi vid, – vort forehavende er røbet;
senatet kender alle vore anslag;
dets hær omringer os – 
CATILINE.
I shall. But be prepared for all events;
Know this--our undertaking is revealed:
The senate is informed of every plan;
Its troops hem us about-- 
LENTULUS.
Hvad siger du? 
LENTULUS.
What do you say? 
CATILINA.
Nu vil jeg kalde vore venner sammen.
Kom med, og stil dig frem som deres fører;
jeg takker af. 
CATILINE.
Now shall I call a council of our friends;
Do you come too,--announce your leadership;
I shall resign. 
LENTULUS
(holder ham tilbage).
Nej, vent dog, Catilina! 
LENTULUS.
[Detains him.]
One moment, Catiline! 
CATILINA.
Din tid er kostbar; førend dagen gryr
du frygte kan et angreb – 
CATILINE.
Your time is precious; ere the dawn of day
You may expect an onslaught-- 
LENTULUS
(ængstelig).
Hør mig, ven!
Du spøger vel? Det kan ej være muligt – 
LENTULUS.
[Anxiously.]
Hear me, friend!
Surely you jest? It is impossible-- 
CATILINA.
Vort anslag er forrådt, som jeg har sagt dig.
Læg nu din kløgt og dygtighed for dagen. 
CATILINE.
Our project, I have told you, is betrayed.
Show now your firmness and sagacity! 
LENTULUS.
Forrådt? Da ve os alle! 
LENTULUS.
Betrayed? Then woe to us! 
CATILINA
(smiler hånligt).
Fejge usling!
Nu skælver du; – og du vil styrte mig;
du tror dig kaldet til en herskers stilling? 
CATILINE.
[Smiles scornfully.]
You paltry coward!
You tremble now;--yet you would murder me;
You think a man like you is called to rule? 
LENTULUS.
Tilgiv mig, Catilina! 
LENTULUS.
Forgive me, Catiline! 
CATILINA.
Søg din frelse
ved skyndsom flugt, hvis endnu det er gørligt. 
CATILINE.
Make your escape
By hurried flight, if still it can be done. 
LENTULUS.
Ah, du tillader –? 
LENTULUS.
Ah, you permit me then--? 
CATILINA.
Tænkte du, det var
mit alvor at forlade denne post
i farens stund? Du kender mig kun slet. 
CATILINE.
And did you think
It was my purpose to forsake this post
In such an hour as this? You little know me. 
LENTULUS.
O, Catilina –! 
LENTULUS.
O, Catiline--! 
CATILINA
(koldt).
Spild ej øjeblikket.
Søg redning du; – jeg vide skal at dø.
(vender sig fra ham.)  
CATILINE.
[Coldly.]
Waste not your moments here!
Seek your own safety;--I know how to die.
[He turns away from him.] 
LENTULUS
(for sig selv).
Jeg takker dig for denne store nyhed, –
og jeg skal bruge den til eget bedste.
Det kommer vel tilpas at jeg er kendt
i denne egn; jeg søger fiendens hær
og fører den ad skjulte stier hid,
til dit fordærv og til min egen frelse. –
Vid, ormen, som du overmodigt træder
i støvet, har endnu sin hvasse brod!
(han går.)  
LENTULUS.
[To himself.]
I thank you for these tidings, Catiline;--
I shall make use of them to serve my end.
’Twill stand me in good stead now that I know
This region well; I’ll seek the hostile army
And guide it hitherward by secret paths,
To your destruction and to my salvation.--
The serpent that you trample in the dust
So arrogantly still retains its sting!
[He goes.] 
CATILINA
(efter et ophold).
Det er den troskab, som jeg bygged på!
Så svigter de mig, en for en. O, guder!
Forræderi og fejghed er det kun,
som gærer i de lunkne slavesjæle.
O, dåre, som jeg er, med mine anslag!
Jeg knuse vil hint øglerede, Roma, –
og Roma er alt længst en sunken grushob.
(våbenlarm høres at nærme sig; han lytter.)
Der kommer de! End er der kække mænd
iblandt dem dog. Hvad liflig klang i stålet!
Hvor lystigt klirrer skjolde mod hinanden!
Det tænder ilden op i mig påny;
afgørelsen er nær, – den store stund,
som løser alle tvivl. Jeg hilser stunden!
(Manlius, Statilius, Gabinius og en mængde andre sammensvorne kommer gennem skoven.)  
CATILINE.
[After a pause.]
This is the trust I built my hopes upon!
Thus one by one they leave me. Oh ye gods!
Treason and cowardice alone stir up
The sullen currents of their slavish souls.
Oh, what a fool am I with all my hopes!
I would destroy yon viper’s nest, that Rome,--
Which is long since a heap of sunken ruins.
[The sound of arms is heard approaching; he listens.]

CATILINE.
They come, they come! Still are there valiant men
Among them. Ah, the joyous clang of steel!
The merry clash of shields against each other!
Anew the fire kindles in my breast;
The reckoning is near,--the mighty hour
That settles every doubt. I hail the day!
[MANLIUS, STATILIUS, GABINIUS, and many OTHER CONSPIRATORS come through the forest.] 
MANLIUS.
Her, Catilina, har du dine venner;
i lejren slog jeg larm, som nys du bød – 
MANLIUS.
Here, Catiline, come your friends and comrades true;
In camp I spread the alarm, as you commanded-- 
CATILINA.
Har du dem sagt –? 
CATILINE.
And have you told them--? 
MANLIUS.
De kender nu vor stilling. 
MANLIUS.
Yes,--they know our plight. 
STATILIUS.
Vi kender den, og vi skal følge dig
med sværd i hånd til kamp om liv og død. 
STATILIUS.
We know it well, and we shall follow you
With sword in hand to fight for life and death. 
CATILINA.
Jeg takker eder, tappre våbenbrødre!
Men håb ej på at her er valg tilovers
imellem liv og død; – kun mellem døden
i heltekamp mod overmagtens skarer,
og døden under pinsler, når vi grumt
som dyr forfølges, er os valget stillet.
Hvad foretrækker I? Ved flugt at friste
et uselt liv en stakket tid endnu, –
hvad eller kækt som eders stolte fædre
at falde kæmpende med sværd i hånd? 
CATILINE.
I thank you all, my comrades brave in arms!
But do not think, my friends, that life or death
Is ours to choose;--our only choice is this:
Death in heroic battle with the foe,
Or death by torture when like savage beasts
We shall be hounded down relentlessly.
Ah, which do you prefer? To risk in flight
A wretched life prolonged in misery,
Or like your proud and worthy sires of old
To perish nobly on the battlefield? 
GABINIUS.
Det sidste vælger vi! 
GABINIUS.
We choose to fight and die! 
MANGE STEMMER.
Før os til døden! 
MANY VOICES.
Lead us to death! 
CATILINA.
Nu, så afsted! Ved denne død vi vies
ind til udødlighedens skønne liv.
Vort fald, vort navn, igennem fjerne tider
skal nævnes højt med stolthed – 
CATILINE.
Then let us be off! Through death we shall achieve
The glorious life of immortality.
Our fall, our name, through distant generations
Shall be proclaimed with lofty pride-- 
FURIA
(råber bag ham, mellem træerne).
– eller rædsel! 
FURIA.
[Calls out behind him among the trees.]
--O terror! 
NOGLE STEMMER.
Ah, se, – en kvinde –! 
SOME VOICES.
Behold,--a woman--! 
CATILINA
(farer sammen).
Furia! Du her?
Hvad drev dig hid? 
CATILINE.
[Startled.]
Furia! You--you here?
What brought you here? 
FURIA.
Jeg må ledsage dig
til målet. 
FURIA.
Ah, I must lead you on
To your great goal. 
CATILINA.
Nu, – hvor er mit mål? Sig frem! 
CATILINE.
Where is my goal, then? Speak! 
FURIA.
Hver søger målet ad sin egen vej.
Du søger dit igennem håbløs kamp;
og kampen avler undergang og død. 
FURIA.
Each mortal seeks his goal in his own way.
And you seek yours through ever hopeless strife;
The struggle yields defeat and certain death. 
CATILINA.
Men også hæder og et evigt navn!
Gå, kvinde! Stolt og skøn er denne time;
min barm er døv for dine hæse skrig.
(Aurelia kommer frem i teltåbningen.)  
CATILINE.
Yet also honor and immortal fame!
Go, woman! Great and noble is this hour!
My heart is closed against your raucous cries.
[AURELIA appears in the door of the tent.] 
AURELIA.
Min Catilina –!
(hun standser frygtsomt ved synet af de mange forsamlede.)  
AURELIA.
My Catiline--!
[She stops, terrified at the sight of the throng.] 
CATILINA
(smerteligt).
O, Aurelia! 
CATILINE.
[Painfully.]
Aurelia,--oh, Aurelia! 
AURELIA.
Hvad er påfærde? Denne larm i lejren –.
Hvad går her for sig? 
AURELIA.
What is the trouble? All this stir in camp--
What is on foot here? 
CATILINA.
Dig jeg kunde glemme!
Hvad vil din skæbne vorde –? 
CATILINE.
You I could forget!
What will your fate be now--? 
FURIA
(hånligt hviskende, uden at bemærkes af Aurelia).
Vakler du
alt i dit høje forsæt, Catilina?
Er det dit dødsmod? 
FURIA.
[Whispers scornfully, unnoticed by AURELIA.]
Ah, Catiline,
Already wavering in your high resolve?
Is this your death defiance? 
CATILINA
(opfarende).
Nej, ved mørkets guder! 
CATILINE.
[Flaring up.]
No, by the gods! 
AURELIA
(nærmer sig).
O, tal, min elskte; ængst mig ikke længer – 
AURELIA.
[Comes nearer.]
Oh, speak, beloved! Keep me in doubt no longer-- 
FURIA
(dæmpet bag ham).
Flygt med din viv – mens dine venner dør! 
FURIA.
[In an undertone behind him.]
Flee with your wife--the while your comrades die! 
MANLIUS.
Nøl ikke længer; før os ud på sletten – 
MANLIUS.
Tarry no longer; lead us out to battle-- 
CATILINA.
O, hvilket valg! Og dog, – her er ej valg; –
til målet må jeg, – tør ej midtvejs standse.
(råber.)
Så følg mig ud på sletten! 
CATILINE.
Oh, what a choice! And yet,--here is no choice;--
I must go on,--I dare not stop midway.

CATILINE.
[Calls out.]
Then follow me to battle on the plain! 
AURELIA
(kaster sig i nans arme).
Catilina, –
gå ikke fra mig, – eller tag mig med! 
AURELIA.
[Throws herself in his arms.]
Catiline,--do not leave me,--take me with you! 
CATILINA.
Nej, bliv, Aurelia! 
CATILINE.
No, stay, Aurelia! 
FURIA
(som før).
Tag hende med!
Du får en død, dit liv, dit navn fuldt værdig,
når ned du hugges – i en kvindes arme. 
FURIA.
[As before.]
Take her, Catiline!
Worthy your death will be, as was your life,
When you are vanquished--in a woman’s arms! 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login