Bibliotheca Polyglotta

Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Complete text

SIGURD
(sagte).
En usalig dåd er her øvet!

SIGURD
(softly).
An accursed deed has here been done.

ØRNULF.
Da jeg kom til, lå Egils følgesvende bundne, din søn var alt i dine uvenners magt, og længe skulde de ikke have sparet ham. Hed blev kampen da! Hvassere sværdhug har jeg sjeldent skiftet; Kåre og to mænd flygted op på landet; de andre sover trygt og vil være tunge at vække.

ÖRNULF.
When I came up with him, Egil’s guards lay bound; thy son was already in thy foemen’s hand, and they would not long have spared him. Hot was the fight! Seldom have I given and taken keener strokes; Kåre and two men fled inland; the rest sleep safely, and will be hard to waken.

GUNNAR
(i stærk spænding).
Men du – du Ørnulf –!

GUNNAR
(in eager suspense).
But thou--thou, Örnulf----?

ØRNULF
(mørk).
Sex sønner fulgte mig i striden.

ÖRNULF
(gloomily).
Six sons followed me into the fight.

GUNNAR
(åndeløs).
Men hjemad?

GUNNAR
(breathlessly).
But homewards----?

ØRNULF.
Ingen.

ÖRNULF.
None.

GUNNAR
(forfærdet).
Ingen! (sagte) Og Thorolf, Thorolf!
(Dyb bevægelse blandt mængden. Hjørdis synes at kæmpe en stærk indre kamp; Dagny græder stille ved højsædet til højre. Sigurd står smerteligt bevæget hos hende.)

GUNNAR
(appalled).
None! (Softly.) And Thorolf, Thorolf!
(Deep emotion among the bystanders. HIÖRDIS shows signs of a violent mental struggle; DAGNY weeps silently by the high-seat on the right. SIGURD stands beside her, painfully agitated.)

ØRNULF
(efter et kort ophold).
Tungt er det at stå som en frodig gran, og så at kvistes af i et eneste uvejr. Dog, mand skal leve efter mand; – ræk mig et horn; jeg vil drikke mine sønners minde. (En af Sigurds mænd bringer et horn.) Hil eder der I nu rider, mine djærve sønner! Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle, thi I kommer til hallen med mange mænds følge! (drikker og giver hornet fra sig.) Og nu hjem til Island; Ørnulfs heltefærd er forbi; det gamle træ har kun én grøn gren igen, og den må fredes om. Hvor er Thorolf?

ÖRNULF
(after a short pause).
It is hard for a many-branching pine to be stripped in a single storm. But men die and men live;--I will drink to my sons’ memory. (One of SIGURD’S men hands him a horn.) Hail to you where now ye ride, my bold sons! Close upon your heels shall the copper-gates not clang, for ye come to the hall with a great following. (Drinks, and hands back the horn.) And now home to Iceland! Örnulf has fought his last fight; the old tree has but one green branch left, and it must be shielded warily. Where is Thorolf?

EGIL
(til sin fader).
Ja vis mig Thorolf! Ørnulf har sagt, han skal skære et skib til mig med mange, mange hærmænd i stavnen.

EGIL
(to his father).
Ay, show me Thorolf! Örnulf told me he would carve me a ship with many, many warriors on board.

ØRNULF.
Prise må jeg alle gode vætter, at ikke Thorolf fulgte med; thi hvis også han, – – nej, så stærk jeg end er, – det havde faldet mig for tungt at bære. Men hvi kommer han ikke? Altid var han den første til at møde sin fader; thi det tyktes os begge, som vi ikke kunde leve hinanden en dag foruden.

ÖRNULF.
I praise all good wights that Thorolf came not with us; for if he too--nay, strong though I be, that had been too heavy for me to bear. But why comes he not? He was ever the first to meet his father; for both of us it seemed we could not live without each other a single day.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=f95cacf6-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display