You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
HJØRDIS
(med højhed).
Det er nornens råd, at vi to skal holde sammen; det kan ej ændres; grant ser jeg nu mit hverv i livet: at gøre dig berømmelig over alle lande. Du har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde rive dig ud af mit sind, men mægted det ikke; nu gøres det ej nødigt, nu da jeg véd du elsker mig. 
HIÖRDIS
(impressively).
It is the Norn’s will that we two shall hold together; it cannot be altered. Plainly now I see my task in life: to make thee famous over all the world. Thou hast stood before me every day, every hour of my life; I sought to tear thee out of my mind, but I lacked the might; now it is needless, now that I know thou lovest me. 
SIGURD
(med tvungen kulde).
Hvis så er, – da vid, – jeg har elsket dig; nu er det forbi; – jeg har glemt de dage. 
SIGURD
(with forced coldness).
If that be so--then know--I have loved thee; it is past now;--I have forgot those days. 
HJØRDIS.
Sigurd, der lyver du! Såmeget er jeg værd, at har du engang elsket mig, da kan du aldrig glemme det. 
HIÖRDIS.
Sigurd, in that thou liest! So much at least am I worth, that if thou hast loved me once, thou canst never forget it. 
SIGURD
(heftigt).
Det må jeg; det vil jeg nu! 
SIGURD
(vehemently).
I must; and now I will. 
HJØRDIS.
Lad så være; men du kan det ikke! Hindre mig vil du; det lykkes ej; endnu før kvæld skal Gunnar og Dagny vide alt. 
HIÖRDIS.
So be it; but thou canst not. Thou wilt seek to hinder me, but in vain; ere evening falls, Gunnar and Dagny shall know all. 
SIGURD.
Ha, det gør du ikke! 
SIGURD.
Ha, that wilt thou never do! 
HJØRDIS.
Det gør jeg! 
HIÖRDIS.
That will I do! 
SIGURD.
Da måtte jeg kende dig ilde; højsindet tyktes du mig før at være. 
SIGURD.
Then must I know thee ill; high-souled have I ever deemed thee. 
HJØRDIS.
Onde dage føder onde tanker; for stor er den lid, du har sat til mig. Jeg vil, jeg må følge dig, – ud i livet og i striden; det er mig for lavt under loftet i Gunnar herses stue! 
HIÖRDIS.
Evil days breed evil thoughts; too great has been thy trust in me. I will, I must, go forth by thy side--forth to face life and strife; Gunnar’s roof-tree is too low for me. 
SIGURD
(med eftertryk).
Men hæder mellem mænd har du dog skattet højt; der er skellig grund til strid mellem mig og Gunnar. Ifald nu han faldt for min hånd, – vilde du endda røbe alt og følge mig? 
SIGURD
(with emphasis).
But honour between man and man hast thou highly prized. There lack not grounds for strife between me and Gunnar; say, now, that he fell by my hand, wouldst thou still make all known and follow me? 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login