BRAND.
Over viddens frosne bølge!
Gennem landet vil vi fare,
løse hver en sjælesnare,
folket sidder fanget i, –
luttre, løfte, gøre fri, –
knuse alle sløvheds-rester,
være mænd og være prester,
præge nyt det slidte stempel,
hvælve riget til et tempel!
(Mængden, hvoriblandt klokkeren og skolemesteren, stimler sammen om ham. Brand hæves i vejret på mændenes skuldre.)
BRAND.
Over frozen height and hollow,
Over all the land we’ll fare,
Loose each soul-destroying snare
That this people holds in fee,
Lift and lighten, and set free,
Blot the vestige of the beast,
Each a Man and each a Priest,
Stamp anew the outworn brand,
Make a Temple of the land.
[The multitude, including the SEXTON and SCHOOLMASTER, throng around him. BRAND is lifted on to their shoulders.]
BRAND.
Übers Meer der Gletscherzinnen!
Wandern woll’n wir durch die Lande,
Lösend alle Seelenbande,
Die das Volk gefesselt halten,
Läutern woll’n wir, neugestalten,
Von der Trägheit Schlaf befreiend,
Männer seiend, Priester seiend,
Prägend neu den matten Stempel,
Wölbend unser Reich zum Tempel!
(Die Menge, worunter der Küster und der Schulmeister, schart sich um ihn zusammen. Brand wird auf die Schultern der Männer emporgehoben.)
