LIND
(trykker hans hånd).
Godt; jeg går, – lad ingen kende,
hvad der er mellem dig og mig og hende.
Tak for du tog min hemlighed! Begrav den
i hjertet, – dybt og varmt, som jeg dig gav den.
(Han går ud i baggrunden til de andre.)
(Falk ser et øjeblik efter ham og går et par gange op og ned i haven, under synlig bestræbelse for at bekæmpe det oprør, han er i. Lidt efter kommer Svanhild ud fra huset med et tørklæde på armen og vil gå mod baggrunden. Falk nærmer sig lidt og betragter hende ufravendt; Svanhild standser.)
LIND.
Well; I go,--disclose to none
The secret that we share alone with one.
’Twas good of you to listen; now enfold it
Deep in your heart,--warm, glowing, as I told it.
[He goes out in the background to the others. FALK looks after him a moment, and paces up and down in the garden, visibly striving to master his agitation. Presently SVANHILD comes out with a shawl on her arm, and is going towards the back. FALK approaches and gazes at her fixedly. SVANHILD stops.]
