You are here: BP HOME > MI > Kærlighedens komedie (Love’s Comedy) > fulltext
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
FALK
(med udbrud).
Ja, krig og splid og tvist! 
FALK
[vehemently].
Yes, war, discord, turmoil, strife! 
STYVER.
Du, som er lægmand, en profan i faget! 
STIVER.
What you, a lay, profane outsider here! 
FALK.
Ja, lad det gå; jeg hejser endda flaget!
Ja, krig jeg vil med hænder og med fødder,
en krig mod løgnen med de stærke rødder,
mod løgnen, som I røgtet har og vandet,
så frækt den knejser og ser ud som sandhed! 
FALK.
No matter, still the battle-flag I’ll rear!
Yes, it is war I mean with nail and tooth
Against the Lie with the tenacious root,
The lie that you have fostered into fruit,
For all its strutting in the guise of truth! 
STYVER.
Jeg protesterer mod alt ubevist,
og forbeholder mig regres – – 
STIVER.
Against these groundless charges I protest,
Reserving right of action-- 
FRØKEN SKÆRE.
Ti stille! 
MISS JAY.
Do be still! 
FALK.
Så det er kærlighedens friske kilde,
som hvisker om, hvad enken har forlist, –
hin kærlighed, som sletted „savn“ og „klage“
af sproget ud i lykkens lyse dage!
Så det er kærlighedens sejersflod,
som ruller gennem ægteparrets årer, –
hin kærlighed, som kækt på skandsen stod,
og trådte skik og vedtægt under fod,
og lo af alle verdens kloge dårer!
Så det er kærlighedens skønhedsflamme,
som holder en forlovelse igang
i lange år! Ja så! Det er den samme,
som ildned selv kontorets søn til sang!
Så det er kærlighedens unge lykke,
som frygter farten over havets hvælv,
som kræver offer, skønt i fagrest smykke
den skulde stråle – offrende sig selv! –
O nej, I løgnens dagligdagsprofeter,
kald tingen en gang med sit rette navn;
kald enkestandens rørelser for savn,
og ægtestandens vane, som de heder! 
FALK.
So then it is Love’s ever-running rill
That tells the widow what she once possess’d,--
Out of her language blotted “moan” and “sigh”!
So then it is Love’s brimming tide that rolls
Along the placid veins of wedded souls,--
That very Love that faced the iron sleet,
Trampling inane Convention under feet,
And scoffing at the impotent discreet!
So then it is Love’s beauty-kindled flame
That keeps the plighted from the taint of time
Year after year! Ah yes, the very same
That made our young bureaucrat blaze in rhyme!
So it is Love’s young bliss that will not brave
The voyage over vaulted Ocean’s wave,
But asks a sacrifice when, like the sun,
Its face should fill with glory, making one!
Ah no, you vulgar prophets of the Lie,
Give things the names we ought to know them by;
Call widows’ passion--wanting what they miss,
And wedlock’s habit--call it what it is! 
STRÅMAND.
Nej, unge mand, slig frækhed er for stor!
Der er bespottelse i hvert et ord!
(træder Falk tæt under øjnene.)
Nu aksler jeg mit gamle skind til striden
for arvet tro imod den nye viden! 
STRAWMAN.
Young man, this insolence has gone too far!
In every word there’s scoffing and defiance.
[Goes close up to FALK.]
Now I’ll gird up my aged loins to war
For hallowed custom against modern science! 
FALK.
Jeg går til kampens højtid som til fest. 
FALK.
I go to battle as it were a feast! 
STRÅMAND.
Godt! De skal se mig trodse kugleregnen! –
(nærmere.)
Et viet par er helligt, som en prest – 
STRAWMAN.
Good! For your bullets I will be a beacon:--
[Nearer.]
A wedded pair is holy, like a priest-- 
STYVER
(på Falks anden side).
Og et forlovet – 
STIVER
[at FALK’s other side].
And a betrothed-- 
FALK.
Halvt om halvt, som degnen. 
FALK.
Half-holy, like the deacon. 
STRÅMAND.
Se disse børn; – De ser den – denne klynge?
Den kan på forhånd mig Viktoria synge!
Hvor var det muligt at – hvor var det gørligt – –;
nej, sandheds ord er mægtigt, ubønhørligt; –
at stoppe øret til, kan kun en tåbe.
Se, – disse børn er elskovsbørn tilhobe – – –!
(standser forvirret.)
Ja det vil sige – nej, naturligvis –! 
STRAWMAN.
Behold these children;--see,--this little throng!
Io triumphe may for them be sung!
How was it possible--how practicable--:
The words of truth are strong, inexorable--;
He has no hearing whom they cannot move.
See,--every one of them’s a child of Love--!
[Stops in confusion.]
That is--you understand--I would have said--! 
FRØKEN SKÆRE
(vifter sig med lommetørklædet).
Det er en meget uforståelig tale. 
MISS JAY
[fanning herself with her handkerchief].
This is a very mystical oration! 
FALK.
Se der leverer De jo selv bevis;
et af de ægte, gode, nationale.
De skelner mellem ægteskabets panter,
og elskovs ditto; – deri gør De klogt;
der forskel er, som mellem råt og kogt,
som mellem markens blomst og potteplanter.
Hos os er kærligheden snart en videnskab;
forlængst den hørte op at være lidenskab.
Hos os er kærligheden som et fag;
den har sit faste laug, sit eget flag;
den er en stand af kærester og ægtemænd, –
de passer tjenesten og kan nok magte den;
thi der er samhold, som i havets tangforgrening.
Alt, hvad etaten mangler, er en sangforening – 
FALK.
There you yourself provide the demonstration,--
A good old Norse one, sound, true-born, home-bred.
You draw distinction between wedded pledges
And those of Love: your Logic’s without flaw.
They are distinguished just as roast from raw,
As hothouse bloom from wilding of the hedges!
Love is with us a science and an art;
It long ago since ceased to animate the heart.
Love is with us a trade, a special line
Of business, with its union, code and sign;
It is a guild of married folks and plighted,
Past-masters with apprentices united;
For they cohere compact as jelly-fishes,
A singing-club their single want and wish is-- 
GULDSTAD.
Og en avis! 
GULDSTAD.
And a gazette! 
FALK.
Godt! I skal få avisen!
Det var en god ide; vi har jo blade
for børn og damer, troende og skytter.
Jeg håber ingen spørger efter prisen.
Der skal I få at se, som på parade,
hvert bånd, som Per og Povl i byen knytter;
der rykkes ind hvert rosenfarvet brev,
som Vilhelm til sin ømme Laura skrev;
der trykkes blandt ulykkelige hændelser, –
som ellers mord og krinolinforbrændelser, –
hvert opslag, som fandt sted i ugens løb;
der averteres under salg og køb
hvor brugte ringe billigst kan bekommes;
der annonceres tvillingen og trillingen, –
og er der vielse, så sammentrommes
det hele laug at se på forestillingen; –
og vanker der en kurv, så prentes den
i bladet mellem andre nyhedsstoffer;
det lyde skal omtrent som så: „Igen
har elskovsdjævlen krævet her et offer!“
Jo, I skal se, det går; thi når det lider
imod den tid, da abonnenten bider,
da bruger jeg en madding, som ej dræber den; –
da slagter jeg, på storbladsvis, en pebersvend.
Jo, I skal se mig kækt til laugets nytte stridende;
som tiger, ja, som redaktør mit bytte bidende – 
FALK.
A good suggestion, yes!
We too must have our organ in the press,
Like ladies, athletes, boys, and devotees.
Don’t ask the price at present, if you please.
There I’ll parade each amatory fetter
That John and Thomas to our town unites,
There publish every pink and perfumed letter
That William to his tender Jane indites;
There you shall read, among “Distressing Scenes”--
Instead of murders and burnt crinolines,
The broken matches that the week’s afforded;
There under “goods for sale” you’ll find what firms
Will furnish cast-off rings on easy terms;
There double, treble births will be recorded;
No wedding, but our rallying rub-a-dub
Shall drum to the performance all the club;
No suit rejected, but we’ll set it down,
In letters large, with other news of weight
Thus: "Amor-Moloch, we regret to state,
Has claimed another victim in our town."
You’ll see, we’ll catch subscribers: once in sight
Of the propitious season when they bite,
By way of throwing them the bait they’ll brook
I’ll stick a nice young man upon my hook.
Yes, you will see me battle for our cause,
With tiger’s, nay with editorial, claws
Rending them-- 
GULDSTAD.
Og bladets titel? 
GULDSTAD.
And the paper’s name will be--? 
FALK.
„Amors norske skyttetidende“! 
FALK.
Amor’s Norse Chronicle of Archery. 
STYVER
(nærmer sig).
Det er dog ej dit alvor vel? Du vil
ej sætte slig dit gode navn på spil! 
STIVER
[going nearer].
You’re not in earnest, you will never stake
Your name and fame for such a fancy’s sake! 
FALK.
Mit ramme alvor. Tidtnok påstod man,
at ingen kan af kærligheden leve;
jeg vise skal, den påstand er ej sand;
thi jeg skal leve af den som en greve,
især hvis frøken Skære, som jeg håber,
levere vil herr Stråmands „livsroman“
til skænkning ud, som feuilleton, i dråber. 
FALK.
I’m in grim earnest. We are often told
Men cannot live on love; I’ll show that this
Is an untenable hypothesis;
For Love will prove to be a mine of gold:
Particularly if Miss Jay, perhaps,
Will Mr. Strawman’s “Life’s Romance” unfold,
As appetising feuilleton, in scraps. 
STRÅMAND
(forskrækket).
Gud stå mig bi! Hvad er nu det for plan?
Mit livs roman? Når var mit liv romantisk? 
STRAWMAN
[in terror].
Merciful heaven! My “life’s romance!” What, what!
When was my life romantic, if you please? 
FRØKEN SKÆRE.
Det har jeg aldrig sagt! 
MISS JAY.
I never said so. 
STYVER.
En misforståelse! 
STIVER.
Witness disagrees. 
STRÅMAND.
Jeg skulde gjort mig skyldig i forgåelse
mod skik og brug! Der lyver De gigantisk! 
STRAWMAN.
That I have ever swerved a single jot
From social prescript,--is a monstrous lie. 
FALK.
Nu godt.
(slår Styver på skulderen.)
Her står en ven, som ej vil svigte.
Jeg åbner bladet med kopistens digte. 
FALK.
Good.
[Clapping STIVER on the shoulder.]
Here’s a friend who will not put me by.
We’ll start with Stiver’s lyric ecstasies. 
STYVER
(efter et forfærdet blik på presten).
Men er du gal! Nej, må jeg be' om ordet! –
Du tør beskylde mig for vers – – 
STIVER
[after a glance of horror at STRAWMAN].
Are you quite mad! Nay then I must be heard!
You dare accuse me for a poet-- 
FRØKEN SKÆRE.
Nej Gud –! 
MISS JAY.
How--! 
FALK.
Det rygte går dog ud ifra kontoret. 
FALK.
Your office has averred it anyhow. 
STYVER
(i høj vrede).
Fra vort kontor går aldrig noget ud! 
STIVER
[in towering anger].
Sir, by our office nothing is averred. 
FALK.
Ja, svigt mig også du; jeg har endda
en trofast bror, som ikke falder fra.
„Et hjertes saga“ venter jeg fra Lind,
hvis elskov er for fin for havets vind,
som offrer landsmænds sjæle for sin kærlighed, –
sligt viser følelsen i al dens herlighed! 
FALK.
Well, leave me then, you also: I have by me
One comrade yet whose loyalty will last.
“A true heart’s story” Lind will not deny me,
Whose troth’s too tender for the ocean blast,
Who for his mistress makes surrender of
His fellow-men--pure quintessence of Love! 
FRU HALM.
Herr Falk, nu er mit tålmods rest tilende.
Vi kan ej leve under samme tag; –
jeg håber, at De flytter end idag – 
MRS. HALM.
My patience, Mr. Falk, is now worn out.
The same abode no longer can receive us:--
I beg of you this very day to leave us-- 
FALK
(med et buk, idet fruen og selskabet går ind).
Det var jeg forberedt på vilde hænde. 
FALK
[with a bow as MRS. HALM and the company withdraw].
That this would come I never had a doubt! 
STRÅMAND.
Imellem os er krig på død og liv;
De har fornærmet mig med samt min viv,
ja mine børn, fra Trine ned til Ane; – –
gal kun, herr Falk, – gal, som ideens hane –
(går ind med kone og børn.)  
STRAWMAN.
Between us two there’s a battle to the death;
You’ve slandered me, my wife, my little flock,
From Molly down to Millie, in one breath.
Crow on, crow on--Emancipation’s cock,--
[Goes in followed by his wife and children.] 
FALK.
Og skrid De fremad på apostlens bane
med Deres kærlighed, som De har mægtet
at få, før tredje hanegal, fornægtet! 
FALK.
And go you on observing Peter’s faith
To Love your lord--who, thanks to your advice,
Was thrice denied before the cock crew thrice! 
FRØKEN SKÆRE
(får ondt).
Følg med mig, Styver! hjælp mig at få hægtet
korsettet op; – kom, skynd dig, – denne vej. 
MISS JAY
[turning faint].
Attend me, Stiver! help me get unlaced
My corset--this way, this way--do make haste! 
STYVER
(til Falk, idet han går med frøken Skære under armen).
Jeg siger op vort venskab! 
STIVER
[to FALK as he withdraws with MISS JAY on his arm].
I here renounce your friendship. 
LIND.
Også jeg. 
LIND.
I likewise. 
FALK
(alvorlig).
Du også, Lind! 
FALK
[seriously].
You too, my Lind? 
LIND.
Farvel! 
LIND.
Farewell. 
FALK.
Du var min næreste – – 
FALK.
You were my nearest one-- 
LIND.
Det hjælper ej; hun ønsker det, min kæreste.
(han går ind; Svanhild er bleven stående ved altantrappen.)  
LIND.
No help, it is the pleasure of my dearest one.
[He goes in: SVANHILD has remained standing on the verandah steps.] 
FALK.
Se så; nu har jeg plads på alle kanter, –
nu har jeg ryddet om mig! 
FALK.
So, now I’ve made a clearance, have free course
In all directions! 
SVANHILD.
Falk, et ord! 
SVANHILD.
Falk, one word with you! 
FALK
(viser høfligt mod huset).
Den vej, min frøken; – der gik Deres moer
med alle venner og med alle tanter. 
FALK
[pointing politely to the house].
That way, Miss Halm;--that way, with all the force
Of aunts and inmates, Mrs. Halm withdrew. 
SVANHILD
(nærmer sig).
Ja, lad dem gå; min vej er ikke deres;
ved mig skal ikke flokkens tal forfleres. 
SVANHILD
[nearer him].
Let them withdraw; their ways and mine divide;
I will not swell the number of their band. 
FALK.
De går ej? 
FALK.
You’ll stay? 
SVANHILD.
Nej. Vil De mod løgnen stride,
jeg står, som væbner, tro ved Deres side. 
SVANHILD.
If you make war on lies, I stand
A trusty armour-bearer by your side. 
FALK.
De, Svanhild; De, som – 
FALK.
You, Svanhild, you who-- 
SVANHILD.
Jeg, som end igår –?
O, var De selv da, Falk, igår den samme?
De bød mig, som en lykke, siljens kår – 
SVANHILD.
I, who--yesterday--?
Were you yourself, Falk, yesterday the same?
You bade me be a sallow, for your play. 
FALK.
Og siljen fløjted, fløjted mig tilskamme!
Nej De har ret; da var det børneværk;
men De har vakt mig til et bedre virke; –
midt indi stimlen står den store kirke,
hvor sandheds røst skal runge ren og stærk.
Det gælder ej at skue, som Asynjen,
fra højden over al den vilde dyst; –
nej, bære skønhedsmærket i sit bryst,
som Hellig-Olaf bar sit kors på brynjen, –
at se med langsyn over slagets vidder,
skønt hildet han i kampens virvar sidder, –
et skimt af sol bag tågen at bevare,
det er det livsenskrav, en mand skal klare! 
FALK.
And a sweet sallow sang me into shame.
No, you are right: I was a child to ask;
But you have fired me to a nobler task.
Right in the midst of men the Church is founded
Where Truth’s appealing clarion must be sounded
We are not called, like demigods, to gaze on
The battle from the far-off mountain’s crest,
But in our hearts to bear our fiery blazon,
An Olaf’s cross upon a mailed breast,--
To look afar across the fields of flight,
Tho’ pent within the mazes of its might,--
Beyond the mirk descry one glimmer still
Of glory--that’s the Call we must fulfil. 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login