You are here: BP HOME > MI > Kærlighedens komedie (Love’s Comedy) > fulltext
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
LIND.
Det hjælper ej; hun ønsker det, min kæreste.
(han går ind; Svanhild er bleven stående ved altantrappen.)  
LIND.
No help, it is the pleasure of my dearest one.
[He goes in: SVANHILD has remained standing on the verandah steps.] 
FALK.
Se så; nu har jeg plads på alle kanter, –
nu har jeg ryddet om mig! 
FALK.
So, now I’ve made a clearance, have free course
In all directions! 
SVANHILD.
Falk, et ord! 
SVANHILD.
Falk, one word with you! 
FALK
(viser høfligt mod huset).
Den vej, min frøken; – der gik Deres moer
med alle venner og med alle tanter. 
FALK
[pointing politely to the house].
That way, Miss Halm;--that way, with all the force
Of aunts and inmates, Mrs. Halm withdrew. 
SVANHILD
(nærmer sig).
Ja, lad dem gå; min vej er ikke deres;
ved mig skal ikke flokkens tal forfleres. 
SVANHILD
[nearer him].
Let them withdraw; their ways and mine divide;
I will not swell the number of their band. 
FALK.
De går ej? 
FALK.
You’ll stay? 
SVANHILD.
Nej. Vil De mod løgnen stride,
jeg står, som væbner, tro ved Deres side. 
SVANHILD.
If you make war on lies, I stand
A trusty armour-bearer by your side. 
FALK.
De, Svanhild; De, som – 
FALK.
You, Svanhild, you who-- 
SVANHILD.
Jeg, som end igår –?
O, var De selv da, Falk, igår den samme?
De bød mig, som en lykke, siljens kår – 
SVANHILD.
I, who--yesterday--?
Were you yourself, Falk, yesterday the same?
You bade me be a sallow, for your play. 
FALK.
Og siljen fløjted, fløjted mig tilskamme!
Nej De har ret; da var det børneværk;
men De har vakt mig til et bedre virke; –
midt indi stimlen står den store kirke,
hvor sandheds røst skal runge ren og stærk.
Det gælder ej at skue, som Asynjen,
fra højden over al den vilde dyst; –
nej, bære skønhedsmærket i sit bryst,
som Hellig-Olaf bar sit kors på brynjen, –
at se med langsyn over slagets vidder,
skønt hildet han i kampens virvar sidder, –
et skimt af sol bag tågen at bevare,
det er det livsenskrav, en mand skal klare! 
FALK.
And a sweet sallow sang me into shame.
No, you are right: I was a child to ask;
But you have fired me to a nobler task.
Right in the midst of men the Church is founded
Where Truth’s appealing clarion must be sounded
We are not called, like demigods, to gaze on
The battle from the far-off mountain’s crest,
But in our hearts to bear our fiery blazon,
An Olaf’s cross upon a mailed breast,--
To look afar across the fields of flight,
Tho’ pent within the mazes of its might,--
Beyond the mirk descry one glimmer still
Of glory--that’s the Call we must fulfil. 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login