You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
Back to library
ATTER ANDRE.
Hvem tør nægte Cæsar noget! 
ANDERE. Wer darf dem Cäsar etwas verweigern! 
FANEBÆREREN MAUROS.
Således handler man med Cæsar, soldaternes fader! 
MAUROS.
So behandelt man den Cäsar, den Vater der Soldaten! 
UNDERFØREREN LAIPSO.
Med Cæsar, som mere har været os en ven end en herre! Eller har han kanske ikke? 
LAIPSO.
Diesen Cäsar, der uns mehr Freund als Herr gewesen ist! Oder war er das etwa nicht? 
MANGE STEMMER.
Jo, jo, det har han! 
VIELE STIMMEN.
Ja! Ja! Das war er! 
UNDERFØREREN VARRO.
Bør ikke Cæsar, sejrherren, kunne vælge til høvedsmænd, hvem han vil? 
VARRO.
Darf nicht Cäsar, der Sieger, zum Hauptmann machen, wen er will? 
FANEBÆREREN MAUROS.
Bør han ikke have fri rådighed over det bytte, som er tilfaldet ham? 
MAUROS.
Darf er nicht frei über die Beute verfügen, die ihm zugefallen ist? 
HØJE RÅB.
Jo, jo, jo! 
LAUTE RUFE.
Ja! Ja! Ja! 
CÆSAR JULIAN.
Ak, hvad vilde det vel gavne eder? Hvad brug kan I gøre af jordiske goder, I, som skal føres bort til de fjerneste lande for at gå en uviss skæbne imøde – 
JULIAN.
Ach, was würde das Euch nützen? Was wollt Ihr mit irdischen Gütern anfangen, Ihr, die Ihr nach den fernsten Ländern geschickt werden sollt, um einem Ungewissen Schicksal entgegen zu gehen – 
SOLDATERNE.
Vi går ikke! 
SOLDATEN.
Wir gehen nicht! 
CÆSAR JULIAN.
Se ikke på mig; jeg skammer mig; thi jeg er nær ved at udgyde en tårestrøm, når jeg tænker på, at I inden få måneder skal gives til pris for sygdomme, for hunger og for en blodtørstig fiendes våben. 
JULIAN.
Seht mich nicht an – ich schäme mich – denn mir kommen die bitteren Tränen, wenn ich daran denke, daß Ihr in wenigen Monden der Krankheit, dem Hunger und den Waffen eines blutdürstigen Feindes preisgegeben sein sollt. 
MANGE SOLDATER
(stimler om ham).
Cæsar! Gode Cæsar! 
VIELE SOLDATEN
scharen sich um ihn.
Cäsar! Guter Cäsar! 
CÆSAR JULIAN.
Og nu eders værgeløse hustruer og børn, som I må efterlade i de spredte hjem! Hvo skal skærme disse medynksværdige, disse vordende enker og faderløse, der snart vil være udsatte for Alemanernes hævngerrige overfald? 
JULIAN.
Und dann Eure wehrlosen Frauen und Kinder, die Ihr zurücklassen müßt in den einsamen Heimstätten! Wer soll die Bejammernswerten beschirmen, diese künftigen Witwen und Waisen, die bald den Überfällen rachegieriger Alemannen ausgesetzt sein werden? 
KVINDERNE
(grædende).
Cæsar, Cæsar, tag dig af os! 
DIE FRAUEN
weinend.
Cäsar, Cäsar, nimm Dich unser an! 
CÆSAR JULIAN
(ligeledes i gråd).
Hvad er Cæsar? Hvad mægter den faldne Cæsar? 
JULIAN
ebenfalls in Tränen.
Was ist Cäsar? Was vermag der gestürzte Cäsar? 
UNDERFØREREN LAIPSO.
Skriv til kejseren og lad ham vide – 
LAIPSO.
Schreib an den Kaiser und sag’ ihm – 
CÆSAR JULIAN.
Ak, hvad er kejseren? Kejseren er syg på sind og legem; han er nedbrudt af omhu for rigets vel. Ikke sandt, Decentius? 
JULIAN.
Ach, was ist der Kaiser? Der Kaiser ist krank an Geist und Körper; er ist gebrochen von Sorgen um das Wohl des Reiches. Nicht wahr, Decentius? 
TRIBUNEN DECENTIUS.
Jo, visselig; men – 
DECENTIUS.
Gewiß, – jedoch – 
CÆSAR JULIAN.
Hvor skar det mig ikke i hjertet, da jeg erfor – – (han trykker de omståendes hænder.) Bed for hans sjæl, I, som dyrker den gode Kristus! Bring offer for hans helse, I, som er forblevne trofaste imod eders fædrene guder! – – Véd I vel, at kejseren har holdt sejrsindtog i Rom? 
JULIAN.
Wie schnitt es mir ins Herz, als ich erfuhr –. Er drückt den Umstehenden die Hände. Betet für seine Seele, Ihr, die Ihr den lieben Herrn Christus verehrt! Bringt Opfer für seine Genesung, Ihr, die Ihr den Göttern Eurer Väter treu geblieben seid! – Wißt Ihr wohl, daß der Kaiser seinen Triumphzug in Rom gehalten hat? 
FANEBÆREREN MAUROS.
Har kejseren? 
MAUROS.
Der Kaiser? 
UNDERFØREREN VARRO.
Hvad? Slagen, som han kom fra Donau? 
VARRO.
Wie? Er kam doch besiegt von der Donau?! 
CÆSAR JULIAN.
Som han kom fra Donau har han holdt sejrsindtog for vore sejrvindinger – 
JULIAN.
Kam besiegt von der Donau und hat für unsre Siege Triumphzug gehalten – 
TRIBUNEN DECENTIUS
(truende).
Høje Cæsar, betænk –! 
DECENTIUS
drohend.
Hoher Cäsar, bedenke –! 
CÆSAR JULIAN.
Ja, det er sandt, som tribunen siger; betænk, hvorledes kejserens sind må være omsløret, når sligt kan ske? O, min hårdt hjemsøgte frænde! Da han i Rom red igennem Konstantins vældige bue, trode han sig så stor, at han krummed ryggen og luded sit hoved ned imod sadelknappen. 
JULIAN.
Es ist so, wie der Tribun sagt: – bedenkt, wie umwölkt des Kaisers Gemüt sein muß, wenn so etwas geschehen kann! Mein schwergeprüfter Vetter! Da er in Rom durch Konstantins gewaltigen Bogen ritt, dünkte er sich so groß, daß er den Rücken krümmte und sein Haupt bis auf den Sattelknauf beugte. 
FANEBÆREREN MAUROS.
Som en hane i en porthvælving!
(Latter blandt soldaterne.) 
MAUROS.
Wie ein Hahn unter einem Torweg!
Gelächter unter den Soldaten. 
ENKELTE STEMMER.
Er det en kejser! 
EINZELNE STIMMEN.
Ist das ein Kaiser! 
UNDERFØREREN VARRO.
Og ham skal vi lyde! 
VARRO.
Und dem sollen wir gehorchen! 
UNDERFØREREN LAIPSO.
Væk med ham! 
LAIPSO.
Weg mit ihm! 
FANEBÆREREN MAUROS.
Cæsar, tag du styret! 
MAUROS.
Cäsar, nimm Du das Steuer – 
TRIBUNEN DECENTIUS.
Oprør –! 
DECENTIUS.
Aufruhr –! 
MANGE STEMMER.
Tag magten; tag magten, Cæsar! 
VIELE STIMMEN.
Übernimm die Herrschaft, übernimm die Herrschaft, Cäsar! 
CÆSAR JULIAN.
Afsindige! Er det at tale som Romere? Vil I efterligne de alemanske barbarer? Hvad var det, Knodomar råbte ved Argentoratum? Svar mig, gode Mauros, – hvad råbte han? 
JULIAN.
Wahnwitzige! Heißt das wie Römer gesprochen? Wollt Ihr den alemannischen Barbaren gleichen? Was rief Knodomar bei Argentoratum? Antworte mir, guter Mauros – was rief er? 
FANEBÆREREN MAUROS.
Han råbte: leve kejser Julian! 
MAUROS.
Er rief: Es lebe Kaiser Julian! 
CÆSAR JULIAN.
Ah, ti, ti! Hvad siger du dog? 
JULIAN.
Ach, schweig, schweig, – was sagst Du doch da? 
FANEBÆREREN MAUROS.
Leve kejser Julian! 
MAUROS.
Es lebe Kaiser Julian! 
DE BAGENFOR STÅENDE.
Hvad går for sig? 
DIE HINTEN STEHENDEN.
Was geht da vor? 
UNDERFØREREN VARRO.
De udråber Cæsar Julian til kejser! 
VARRO.
Sie rufen Cäsar Julian zum Kaiser aus! 
HØJE SKRIG.
Leve kejseren! Leve kejser Julian!
(Råbet forplanter sig i videre og videre kredse udenfor; alle taler i munden på hverandre; Cæsar Julian kan i lang tid ikke komme tilorde.) 
LAUTE RUFE.
Es lebe der Kaiser! Es lebe Kaiser Julian!
Der Ruf pflanzt sich draußen weiter und weiter fort; alle sprechen durcheinander; Julian kann lange nicht zu Worte kommen. 
CÆSAR JULIAN.
O, jeg beder eder bønligt –! Soldater, venner, kampfæller, – se, jeg udstrækker mine skælvende arme –! Ængst dig ikke, min Decentius! – O, at jeg måtte opleve dette! Jeg lægger eder intet til last, I trofaste; det er fortvilelsen, som har drevet jer. I vil det. Godt; jeg underkaster mig hærens vilje. – Sintula, lad mine krigsøverster samles. – Du, tribun, kan vidne for Konstanzios, at jeg kun nødtvungen – (vender sig til Varro.) Gå, høvedsmand, og forkynd i lejren denne uventede forandring. Jeg selv vil uden ophold skrive til Rom – 
JULIAN.
Ich beschwöre Euch –! Soldaten, Freunde, Kampfgefährten, – seht, ich strecke zitternd meine Arme aus –! Hab’ keine Furcht, mein Decentius! – O, daß ich dies erleben mußte! Ich mache Euch keinen Vorwurf, Ihr Getreuen! Es ist die Verzweiflung, die Euch so weit treibt! Ihr wollt es! Gut! – ich unterwerfe mich dem Willen des Heeres. – Sintula, laß meinen Kriegsrat sich versammeln. Du, Tribun, kannst vor Konstantios bezeugen, daß ich nur notgedrungen –. Wendet«sich zu Varro. Geh, Hauptmann, und verkünd’ im Lager diesen unerwarteten Wandel der Dinge. Ich selbst will ohne Verzug nach Rom schreiben – 
RIDDEREN SALLUST.
Herre, soldaterne vil se dig. 
SALLUST.
Herr, die Soldaten wollen Dich sehen. 
FANEBÆREREN MAUROS.
En gylden ring om dit hoved, kejser! 
MAUROS.
Einen goldenen Reif um Dein Haupt, Kaiser! 
CÆSAR JULIAN.
Et sligt smykke har jeg aldrig ejet. 
JULIAN.
Solch einen Schmuck habe ich nie besessen. 
FANEBÆREREN MAUROS.
Denne kan gøre det.
(han aftager sin halskæde og slynger den flerdobbelt om Cæsars pande.) 
MAUROS.
Das tut’s auch!
Er nimmt seine Halskette ab und schlingt sie mehrmals um Julians Stirn. 
RÅB UDENFOR.
Kejseren; kejseren! Vi vil se kejseren! 
RUFE
draußen.
Den Kaiser! Den Kaiser! Wir wollen den Kaiser sehen! 
SOLDATER.
På skjoldet med ham! Op, op!
(De omstående løfter Julian højt ivejret på et skjold og viser ham for mængden under længe vedvarende bifaldsråb.) 
SOLDATEN.
Auf den Schild mit ihm! Hinauf, hinauf!
Die Umstehenden heben Julian auf einem Schild hoch empor und zeigen ihn der Menge unter langanhaltenden Beifallsrufen. 
CÆSAR JULIAN.
Hærens vilje ske! Jeg bøjer mig for det uundgåelige og fornyer alle tilsagn – 
JULIAN.
Des Heeres Wille geschehe! Ich beuge mich dem Unabwendbaren und erneuere alle Zusagen – 
LEGIONSSOLDATER.
Fem guldstykker og et pund sølv! 
LEGIONSSOLDATEN.
Fünf Goldstücke und ein Pfund Silber! 
BATAVER.
Ikke over Alperne! 
BATAVER.
Nicht über die Alpen! 
CÆSAR JULIAN.
Vi vil sætte os fast i Vienna. Den stad er Galliens stærkeste og derhos rig på allehånde forråd. Der er det min agt at vente, indtil vi ser, om min nedbøjede frænde billiger, hvad vi her, til rigets tarv, har vedtaget – 
JULIAN.
Wir wollen uns in Vienna festsetzen. Es ist die stärkste Stadt in Gallien, und dazu ist sie reich an allerhand Vorrat. Es ist meine Absicht, dort abzuwarten, ob mein niedergebeugter Vetter billigt, was wir hier zu des Reiches Frommen festgesetzt haben. 
RIDDEREN SALLUST.
Det gør han ikke, herre! 
SALLUST.
Er tut es nicht, Herr! 
CÆSAR JULIAN
(med oprakte hænder).
Guddommelige visdom, lys op i hans formørkede sjæl og led ham til det bedste! Vær med mig, du lykke, som aldrig har svigtet mig før! 
JULIAN
mit erhobenen Händen.
Göttliche Weisheit, erleuchte seine verdüsterte Seele und leite ihn zum Heile! Sei mit mir, Glück, das mir bis heute noch immer treu gewesen ist! 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login