BRAND
(stille hen for sig).
Død uden bod. Død, som hun leved.
Er ikke der Guds fingerpeg?
Igennem mig skal vorde hævet
den skat, som hun har fra sig skrevet; –
nu tifold ve mig, om jeg sveg!
(rejser sig.)
Med sønnens pligt, på hjemmets grund,
uryggelig fra denne stund
som kåret korsmand slå jeg skal
for åndens sejr i kødets fald.
Gud har mig rakt sin tunges stål,
har tændt i mig sin vredes bål; –
nu står jeg i min viljes vælde,
nu tør, nu kan jeg knuse fjelde!
BRAND.
[To himself.]
Impenitent alive,-and dead!
This is the finger of the Lord!
Now through my means shall be restored
The treasure she has forfeited;
Else tenfold woe upon my head!
[Rises.]
Henceforth as by my sonship bound,
Unflinching, on my native ground
I’ll battle, a soldier of the Cross,
For Spirit’s gain by Body’s loss!
Me with His purging fire the Lord
Hath arm’d, and with His riving Word:
Mine is that Will and that strong Trust
That crumbles mountains into dust!
BRAND
(still vor sich hin.)
Tod ohne Buße. Tod wie Leben.
Ist da nicht Gottes Fingerzeig?
Von mir will er den Zins erheben,
Den sie zu zahlen sich begeben, –
Nun zehnmal weh’ mir, wich’ ich feig!
(Erhebt sich.)
Ihr Sohn, will ich, auf Heimatsgrund,
Unwandelbar von dieser Stund’
An kriegen, Gottes Kreuzvasall,
Für Geistes Sieg in Fleisches Fall.
Gott gab mir seiner Zunge Erz,
Glomm seine Zornglut mir ins Herz; –
Nun steht mein Wille hoch in Halmen,
Nun darf, nun kann ich Fels zermalmen!
