You are here: BP HOME > MI > Rosmersholm > fulltext
Rosmersholm

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Rosmersholm
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Back to library
REBEKKA
(ligesom opjaget).
Til mig! Tror du, at jeg da var ble’t her en dag længer? 
REBEKKA
wie aufgescheucht.
Zu mir! Glaubst Du, ich wäre dann auch nur einen Tag länger hier geblieben? 
REBECCA
(as if startled).
To me! Do you suppose I should have remained here a day longer, if she had? 
吕贝克
(仿佛吃了一惊)
对我说过！如果她对我说过那种活，难道我还会在这儿多待一天吗？ 
ROSMER.
Nej, nej, det forstår sig. – Å, hvilken kamp hun må ha’ kæmpet. Og så kæmpet alene, Rebekka. Fortvilet og ganske alene. – Og så til slut denne gribende – anklagende sejr – i møllefossen.
(han kaster sig ned i stolen ved skrivebordet, støtter albuerne på bordet og dækker ansigtet med hænderne.)  
ROSMER.
Nein, nein, selbstverständlich. – O, was für einen Kampf muß sie gekämpft haben. Und allein gekämpft haben, Rebekka! Verzweifelt und ganz allein. – Und dann schließlich – ergreifend und anklagend – dieser Sieg – im Mühlengraben! – Er wirft sich in den Stuhl am Schreibtisch, stützt die Ellenbogen auf den Tisch und vergräbt sein Gesicht in den Händen. 
ROSMER.
No, no--that is obvious. What a fight she must have fought--and fought alone, Rebecca! In despair, and all alone. And then, in the end, the poignant misery of her victory--which was also her accusation of us--in the mill-race!
(Throws himself into a chair, rests his elbows on the table, and hides his face in his hands.) 
罗斯莫
噢，当然不会。她挣扎得多可怜！吕贝克，并且她还是一个人独自挣扎！一个人拼死挣扎！最后她得到了控诉的胜利，演出了水车沟那出悲剧！(他一纵身坐在写字桌前的椅子里，两臂支在桌上，两手捂着脸。) 
REBEKKA
(nærmer sig ham varsomt bag fra).
Hør nu her, Rosmer. Om det stod i din magt at kalde Beate tilbage – til dig – til Rosmersholm, – vilde du så gøre det? 
REBEKKA
nähert sich ihm vorsichtig von hinten.
Nun hör’ mich mal an, Rosmer. Wenn es in Deiner Macht stände, Beate zurückzurufen – zu Dir – nach Rosmersholm, – würdest Du es dann tun? 
REBECCA
(coming quietly up behind him).
Listen to me, John. If it were in your power to call Beata back--to you--to Rosmersholm--would you do it? 
吕贝克
(从椅子后面小心地走近他)
罗斯莫，你听我说。假使你有法子能使碧爱特起死回生——能使她回到你面前——回到罗斯莫庄来——你愿意不愿意那么办？ 
ROSMER.
Å hvad véd jeg, hvad jeg vilde gøre eller ikke gøre. Jeg har ikke tanke for andet, end dette ene, – som er uigenkaldeligt. 
ROSMER.
Ach, was weiß ich, was ich tun oder nicht tun würde. Ich habe für nichts anderes Gedanken als für das Eine, – das unwiderruflich ist. 
ROSMER.
How can I tell what I would do or what I would not do! I have no thoughts for anything but the one thing which is irrevocable. 
罗斯莫
咳，我怎么知道什么事愿意什么事不愿意！别的我不知道，我只知道这件事已经无法挽救了。 
REBEKKA.
Nu skulde du begyndt at leve, Rosmer. Du var alt begyndt. Du havde gjort dig fuldt fri – til alle sider. Du følte dig så glad og så let – 
REBEKKA.
Jetzt solltest Du zu leben anfangen, Rosmer, Du warst schon im Begriff. Du hattest Dich ganz frei gemacht – nach allen Seiten. Du fühltest Dich so froh und so leicht – 
REBECCA.
You ought to be beginning to live now, John. You were beginning. You had freed yourself completely on all sides. You were feeling so happy and so light-hearted 
吕贝克
罗斯莫，前一阵子你刚开始生活。你已经开始了。你把自己从各方面解放出来了。你开始感觉轻松快活了。 
ROSMER.
Å ja, du, – det gjorde jeg rigtignok. – Og så kommer dette knugende tunge. 
ROSMER.
Ach ja, – das tat ich wirklich. – Und nun kommt diese drückende Last. 
ROSMER.
I know--that is true enough. And then comes this overwhelming blow. 
罗斯莫
不错，确有其事！可是现在我挨了这致命的当头一棒。 
REBEKKA
(bag ham med armene på stolryggen).
Hvor dejligt det var, når vi sad der nede i stuen i mørkningen. Og vi så hjalp hinanden at lægge de nye livsplaner til rette. Du vilde gribe ind i det levende liv, – i dagens levende liv, – som du sa’. Du vilde gå som en frigørende gæst fra det ene hjem til det andet. Vinde sindene og viljerne for dig. Skabe adelsmennesker rundt omkring, – i videre og videre kredse. Adelsmennesker. 
REBEKKA
hinter ihm mit den Armen auf der Stuhllehne.
Wie schön war es, wenn wir in der Dämmerung unten in der Stube saßen und einander halfen, die neuen Lebenspläne zu entwerfen. Du wolltest in das lebendige Leben eingreifen, – in das lebendige Leben des Tages, – wie Du sagtest. Du wolltest wie ein befreiender Gast von Heim zu Heim ziehen. Wolltest die Geister und die Willen Dir gewinnen. Adelsmenschen schaffen rings umher, – in weiten und immer weiteren Kreisen. Adelsmenschen. 
REBECCA
(standing behind him, with her arms on the back of his chair).
How beautiful it was when we used to sit there downstairs in the dusk--and helped each other to plan our lives out afresh. You wanted to catch hold of actual life--the actual life of the day, as you used to say. You wanted to pass from house to house like a guest who brought emancipation with him--to win over men’s thoughts and wills to your own--to fashion noble men all around you, in a wider and wider circle--noble men! 
吕贝克
(站在他身后，两只胳臂搁在椅背上)
暮色苍茫的时候咱们坐在楼下屋子里，互相帮助安排自己的新生命计划，那是多美的境界呀！你准备迈进你所说的今天的活世界，动手做一番事业。你准备挨家挨户去做一个思想解放的传达者。你想争取千万人的精神和意志，在你周围培养出数目越来越多的高尚人物，高尚人物。 
ROSMER.
Glade adelsmennesker. 
ROSMER.
Frohe Adelsmenschen. 
ROSMER.
Noble men and happy men. 
罗斯莫
快乐的高尚人物。 
REBEKKA.
Ja – glade. 
REBEKKA.
Ja – frohe. 
REBECCA.
Yes, happy men. 
吕贝克
不错——快乐的人物。 
ROSMER.
For det er glæden, som adler sindene, Rebekka. 
ROSMER.
Denn es ist die Freude, die die Geister adelt, Rebekka. 
ROSMER.
Because it is happiness that gives the soul nobility, Rebecca. 
罗斯莫
吕贝克，快乐才能提高人的精神。 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login