ROSMER.
Jeg synes, det måtte kunne lykkes. Å, hvilken fryd det da vilde bli’ at leve livet. Ingen hadefuld strid mere. Bare kappestrid. Alle øjne rettede mod det samme mål. Alle viljer, alle sind stevnende fremad, – opad, – enhver ad sin egen naturnødvendige vej. Lykke for alle, – skabt igennem alle. (kommer til at se ud i det fri, farer sammen og siger tungt:) Ah! Ikke gennem mig.
ROSMER.
Ich glaube, es müßte gelingen. Ach, was für eine Lust wäre es dann, zu leben. Kein haßerfüllter Streit mehr. Nur Wettstreit. Aller Augen gerichtet auf das eine Ziel. Jeder Wille, jeder Sinn vorwärts strebend, – empor, – ein jeglicher auf seinem eigenen, naturnotwendigen Wege. Das Glück aller, – geschaffen durch alle. Sieht zufällig hinaus, schrickt zusammen und sagt schwermütig: Ah! Nicht durch mich.
ROSMER.
I think it might be done. What happiness it would be to live one’s life, then! No more hateful strife--only emulation; every eye fixed on the same goal; every man’s will, every man’s thoughts moving forward-upward--each in its own inevitable path Happiness for all--and through the efforts of all! (Looks out of the window as he speaks, then gives a start and says gloomily:) Ah! not through me.
罗斯莫
我想一定可以。到那时候,过日子多快乐!世界上不再有恶意的争夺,只有善意的竞赛!大家的眼睛集中在一个目标上!每人的智力,每人的意志,都顺着天赋的途径各自努力前进,努力向上。大家有幸福——从大家身上得到幸福。 (无意中向窗外看了一眼,吃了一惊,伤心地说) 唉!从我身上却得不到幸福。