Bibliotheca Polyglotta

Samfundets støtter (Pillars of Society)

Complete text

JOHAN TØNNESEN.
Ingen skrupler, kære Karsten. Vi blev jo enige om, at så skulde det være; reddes måtte du jo, og du var jo min ven. Jo, det venskab var jeg rigtignok kry af! Her gik jeg og sled som en stakkers hjemfødning; og så kommer du tilbage, fin og fornem, fra din store udenlandsrejse; havde været både i London og i Paris. Og så kårer du mig til din omgangsven, skønt jeg var fire år yngre end du; – ja, det var nu, fordi du gik og kured til Betty; nu forstår jeg det nok. Men hvor kry jeg var af det! Og hvem vilde ikke have været det? Hvem vilde ikke gerne have ofret sig for dig; især når det ikke galdt andet end en måneds bysladder, og en så med det samme kunde løbe ud i den vide verden.

JOHANN.
Keine Skrupel, lieber Karsten. Wir hatten uns ja dahin verständigt, daß es so sein sollte. Gerettet mußtest Du doch werden, und Du warst ja mein Freund. Wie stolz war ich auf diese Freundschaft! Hier ging ich armseliger Prolet umher und schindete mich ab; und da kommst Du, fein und vornehm, von Deiner großen Reise ins Ausland zurück, – warst in London und Paris gewesen und erwählst mich zu Deinem Busenfreund, obgleich ich vier Jahr jünger war als Du; – ja, das geschah, weil Du Betty den Hof machtest; jetzt verstehe ich es schon. Aber wie stolz war ich darauf! Und wer wäre es nicht gewesen? Wer würde sich nicht gern für Dich geopfert haben, zumal es sich um nichts weiter handelte als um einen vorübergehenden Stadtklatsch? Und dann konnte ich ja doch auch hinaus in die weite Welt.

JOHAN.
Put your scruples to rest, my dear Karsten. We agreed that it should be so; you had to be saved, and you were my friend. I can tell you, I was uncommonly proud of that friendship. Here was I, drudging away like a miserable stick-in-the-mud, when you came back from your grand tour abroad, a great swell who had been to London and to Paris; and you chose me for your chum, although I was four years younger than you--it is true it was because you were courting Betty, I understand that now--but I was proud of it! Who would not have been? Who would not willingly have sacrificed himself for you?--especially as it only meant a month’s talk in the town, and enabled me to get away into the wide world.

约翰
我的好卡斯腾，你不必对我抱歉。那是咱们事先商量好的，你的名誉要紧，总得有人搭救你，你是我的朋友，我应该帮忙。老实告诉你，那时候我能跟你交朋友，心里很得意。你想，那时候我是个待在家里没出息的人，你呢，刚从外国回来，是个到过伦敦、巴黎的大人物。虽然我比你小四岁，你不嫌弃我，愿意跟我做好朋友--现在我当然明白了，那是因为你正在跟贝蒂搞恋爱--可是当时我心里很得意。你想，跟你交朋友谁会不得意?谁不愿意给你做替身?并且看当时的情形，只消一个月，风势一过去，我就可以借此溜到外国去。

KONSUL BERNICK.
Hm, min kære Johan, jeg vil oprigtig sige dig, at historien endnu ikke er så ganske glemt.

BERNICK.
Hm, mein lieber Johann! Aufrichtig gesagt, die Geschichte ist noch nicht so ganz vergessen.

BERNICK.
Ah, my dear Johan, I must be candid and tell you that the story is not so completely forgotten yet.

博尼克
啊，我的好约翰，老实告诉你，这件事人家还没忘干净。

JOHAN TØNNESEN.
Ikke det? Nå, hvad rager det mig, når jeg igen sidder derover på min farm –

JOHANN.
Nicht? Na, was schert das mich, wenn ich wieder drüben auf meiner Farm sitze –

JOHAN.
Isn’t it? Well, what does that matter to me, once I am back over there on my farm again?

约翰
真的吗?嗯，那也没关系，我再回美国去种地，事情不就完了吗。

KONSUL BERNICK.
Du rejser altså tilbage?

BERNICK.
Du gehst also zurück?

BERNICK.
Then you mean to go back?

博尼克
这么说，你还要回去?

JOHAN TØNNESEN.
Forstår sig.

JOHANN.
Versteht sich.

JOHAN.
Of course.

约翰
当然。

KONSUL BERNICK.
Men dog ikke så snart, håber jeg?

BERNICK.
Aber doch nicht so bald, hoffe ich?

BERNICK.
But not immediately, I hope?

博尼克
大概不是马上就走吧?

JOHAN TØNNESEN.
Så snart som muligt. Det var jo kun for at føje Lona, at jeg tog med herover.

JOHANN.
So bald wie möglich. Ich bin ja nur Lona zu Gefallen mit herüber gekommen.

JOHAN.
As soon as possible. It was only to humour Lona that I came over with her, you know.

约翰
能走就走。你知道，我这次回来是顺着楼纳的意思。

KONSUL BERNICK.
Så? Hvorledes det?

BERNICK.
Lona–? Wieso?

BERNICK.
Really? How so?

博尼克
是吗? 这话怎么讲?

JOHAN TØNNESEN.
Jo, ser du, Lona er jo ikke ung længer, og i den sidste tid begyndte længselen efter hjemmet at mane og drage hende; men hun vilde aldrig vedgå det; (smiler.) hvor turde hun vove at lade mig letsindige krop alene tilbage, mig, som alt i nittenårsalderen havde givet mig af med –

JOHANN.
Ja, siehst Du, sie ist doch nicht mehr ganz jung; und in letzter Zeit wurde sie allmählich von einer unbezwinglichen Sehnsucht nach der Heimat ergriffen; aber sie wollte es nicht eingestehen. Er lächelt. Wie durfte sie wagen, mich leichtsinnigen Schlingel allein zurückzulassen, mich, der sich schon mit neunzehn Jahren abgegeben hatte mit –

JOHAN.
Well, you see, Lona is no longer young, and lately she began to be obsessed with home-sickness; but she never would admit it. (Smiles.) How could she venture to risk leaving such a flighty fellow as me alone, who before I was nineteen had been mixed up in...

约翰
你看，楼纳年纪不小了，近来她常想家，虽然嘴里不肯说。(微笑)你想她怎么放心把我这么个靠不住的人扔在美国，我十九岁就闹过乱子--

KONSUL BERNICK.
Og så?

BERNICK.
Und –?

BERNICK.
Well, what then?

博尼克
后来怎么样?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=866df03a-c1a1-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display