SOLNESS (skriver nogle linjer, drejer hodet og ser op på hende). Si’ mig en ting, Hilde.
SOLNESS. [Writes a few words, turns his head and looks at her.] Tell me one thing, Hilda.
SOLNESS (schreibt einige Zeilen, wendet den Kopf und blickt zu ihr auf). Ich möchte etwas wissen, Hilde.
索尔尼斯 （写了几个字，回头瞧她） 我问你一件事，希尔达。
HILDE. Ja?
HILDA. Yes!
HILDE. Nun?
希尔达 唔？
SOLNESS. Når De nu altså har gåt og ventet på mig i ti år –
SOLNESS. If you have been waiting for me all these ten years--
SOLNESS. Wenn Sie also volle zehn Jahre auf mich gewartet haben –
索尔尼斯 既然过去这十年你一直在等我---
HILDE. Hvad så?
HILDA. What then?
HILDE. Was dann?
希尔达 怎么样？
SOLNESS. Hvorfor skrev De ikke til mig? Så kunde jeg ha’ svaret Dem.
SOLNESS. Why have you never written to me? Then I could have answered you.
SOLNESS. Warum schrieben Sie mir nie? Dann hätte ich Ihnen antworten können.
索尔尼斯 为什么你从来不给我写信？ 你写了信，我就可以答复你。
HILDE (hurtig). Nej, nej, nej da! Det var just det, jeg ikke vilde ha’.
HILDA. [Hastily.] No, no, no! That was just what I did not want.
HILDE (schnell). Nein, nein! Das war's gerade, was ich nicht haben wollte.
希尔达 （赶紧接嘴） 不，不，不！ 我正是不要你答复。
SOLNESS. Hvorfor ikke?
SOLNESS. Why not?
SOLNESS. Warum nicht?
索尔尼斯 为什么不要？
HILDE. Jeg var ræd for, at det kunde gå istykker for mig da. – Men vi skulde jo skrive på tegningerne, bygmester.
HILDA. I was afraid the whole thing might fall to pieces.--But we were going to write on the drawings, Mr. Solness.
HILDE. Ich fürchtete, das Ganze könnte mir dabei unter den Händen zusammenbrechen. – Aber wir sollten ja auf die Zeichnungen etwas hinaufschreiben, Baumeister.
希尔达 我怕把事情弄糟了。咱们不是正要在图样上写字吗，索尔尼斯先生。
SOLNESS. Vi skulde jo det.
SOLNESS. So we were.
SOLNESS. Ja freilich.
索尔尼斯 是啊。
HILDE (bøjer sig fremover og ser til, mens han skriver). Så godt og hjertevarmt. Å, hvor jeg hader – hvor jeg hader denne Roald –
HILDA. [Bends forward and looks over his shoulder while he writes.] Mind now, kindly and cordially! Oh how I hate--how I hate this Ruald--
HILDE (beugt sich vornüber und sieht zu, während er schreibt). Wie warm und gut und herzig. O wie ich ihn hasse – wie ich ihn hasse, diesen Roald –
